Jeg har tidligere nævnt biopatiske faser i min artikel om de redskaber jeg bruger til at diagnosticere. Biopatiske faser bruges primært af… ja, biopater. De er et udtryk for hvilket stadie din lidelse har og hvordan den bedst behandles. Jeg vil kort gennemgå de enkelte faser så du kan få et indtryk af hvad det egentlig går ud på.

1. Regulationsfasen

Dette er fasen hvor kroppen er sund og i god balance. De forstyrrelser der evt. måtte opstå kan kroppen sagtens selv regulere.

2. Dysfunktion

Denne fase har vi alle prøvet før eller siden. Kroppen kan ikke selv regulerer de forstyrrelser den udsættes for og det betyder en øget funktion af hud, lever, tarme og lunger. Til gengæld nedsættes energiforbruget i fx kredsløbet eller i stofskiftet.

Typiske symptomer: Diarré, forstoppelse, hovedpine, følelsesmæssig ubalance, uregelmæssig menstruation, smerter og spændinger.

3. Infektion (el. akut dysbiose)

Ved en akut infektion er kroppen nu så meget ude af balance at den vil prøve at udskille betændelse og affaldsstoffer. Derfor begynder en naturlig udrensning og man kan opleve træthed og mindre appetit. Det bedst man selv kan gøre for at hjælpe processen er at lytte til kroppen, dvs. drikke vand og hvile.

Typiske symptomer: Feber, forkølelse, diarré og øget sved, slim og urin.

4. Kronisk dysbiose

Hvis infektionen bliver værre eller udrensningen undertrykkes med medicin, så kan kroppen ikke længere selv udskille uønskede stoffer og der opstår en kronisk ubalance. Niveauet af endotoksiner stiger og kroppens afgiftningsorganer kan ikke følge med. Immunforsvaret vil konstant fokusere på at bekæmpe betændelsestilstande i kroppen og især tarmfloraen vil være påvirket.

Typiske områder der rammes: mandler, mellemøre, tandrødder, galdegange, tarm, vener, blære, urinveje, kønsorganer og negle.

5. Allergifasen

Der er mange ting man kan være allergisk overfor og allergierne vil jeg ikke beskrive nærmere, men den kroniske dysbiose belaster immunsystemet og kroppen begynder at overreagerer på ting den normalt ikke ville reagere på.

6. Depotdannelse

Når kroppen ikke længere er i stand til selv at udrense giftstoffer så ophobes de og deponeres i væv der ikke er livsvigtigt. Dvs. i muskler, bindevæv, led og sener. I denne fase bliver kroppen forgiftet af flere kilder på samme tid: Exotoksiner (miljøgifte), endotoksiner (bakterier og svampe) og autotoksiner (produceres af kroppen selv).

Denne fase er meget alvorlig og det er her sygdomme som gigt, tyktarmsbetændelse, sclerose og sukkersyge kan opstå. Slapt bindevæv kan føre til kredsløbsproblemer, blodpropper, hæmorider og åreknuder.

På grund af den store koncentration af toksiner kan en lang lang række sygdomme opstå og derfor er der essentielt at få afgiftet kroppen for sygdommene udvikler sig eller forværres.

7. Intracellulær dysbiose

Kort forklaret betyder det at toksinerne er trængt ind i kroppens celler og nedbryder dem. Det er i denne fase at der er risiko for kræftsygdomme. Det er essentielt at du gør noget aktivt for at få det bedre inden du når til denne fase!

De syv biopatiske faser startende fra et til syv kaldes degeneration mens en aktiv indsats for at afgifte og hele kroppen vil vende processen og skabe regeneration.

Nogle af de vigtigste ting du kan gøre uanset hvilken fase du er i, er at arbejde på at skabe bedre betingelser for kroppen gennem søvn, motion og kost. Gør hvad du kan for at rense kroppen, med de behandlingsformer du har til rådighed. Det kunne fx være zoneterapi.