• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Introduktion til smertefibre

januar 27, 2012 by erikback Leave a Comment

Jeg har lovet at skrive lidt om smertefibre der også kaldes A delta fibre, som er de hurtige smertefibre. De langsomme smertefibre hedder C delta fibre. Det er smertefibrene som kan være årsagen til at zoneterapi virker, men vi ved det ikke med sikkerhed.

Jeg har fundet et program i syv dele som introducerer begrebet smertefibre. Det er en amerikansk udsendelse og jeg har kun lagt et link ind til de første to afsnit, men du kan nemt finde de andre afsnit efter at have set første del.

Ha’ Det Godt: Smerte

Du kan også se en dansk udsendelse om smerte som DR’s Ha’ Det Godt har produceret sammen med Marianne Florman. (ca. 30 min.)

Small Pain Fiber 1

Small Pain Fiber 2

Filed Under: Ressourcer Tagged With: nerver, smerte, smertefibre, zoneterapi

De 10 mest læste artikler om zoneterapi

januar 24, 2012 by erikback Leave a Comment

Top 10 © by iabusa

Siden jeg lavede hjemmesiden om i september er der kommet rigtig mange læsere til og nedenfor kan du se de ti mest populære artikler om zoneterapi.

1. Find selv zoner på foden

2. Drik forkølelsen væk (ingefærafkog)

3. Giv selv zoneterapi 2: Hovedpine del 1

4. Giv selv zoneterapi: Rygsmerter

5. Giv selv zoneterapi 8: Stress

6. Hvordan virker zoneterapi?

7. Giv selv zoneterapi 9: Smerter i lænden

8. Er din anden tå længere end storetåen?

9. Psykiske lidelser og zoneterapi

10. Giv selv zoneterapi: Dårlig mave

Det er tydeligt at læserne er meget interesserede i hvordan man selv kan give zoneterapi og det får mig til at overveje at lave en workshop eller et seminar om hvad du selv kan gøre. Hvad synes du?

Tak fordi du læser posterne og fordi du hjælper mig med at få siden til blive bedre.

.. og tak til jer fordi en af de mest brugte sider på hjemmesiden er Bestil tid til behandling med zoneterapi. Det betyder meget for mig at i har tillid til mig som behandler.

Filed Under: Ressourcer Tagged With: artikler, behandling, populær, zoneterapi

Verdens bedste sovepille er zoneterapi

januar 19, 2012 by erikback Leave a Comment

Sovepille © by Wheeler Cowperthwaite

I går opfordrede jeg dig til at tage en lur hvis du kan. Desværre er det ikke alle der kan lægge sig ned og sove midt på dagen, ja faktisk er der mange der har svært ved at sove om natten. Dr. Sara Mednicks forskning viser også at din nattesøvn bliver bedre af at få en middagslur som helst skal ligge mellem kl. 13 og 15 om eftermiddagen.

Jeg har meget ofte klienter i klinikken der falder i søvn under behandlingen og næsten alle fortæller at de føler sig trætte efter behandling. Hvis du er meget anspændt og stresset, så vil du nok have oplevet at dine tanker larmer og hjertet galoperer når du ligger og prøver at falde i søvn. Derfor sover du sikkert først når du er for udmattet til at være vågen.

Zoneterapi får din krop til at finde en naturlig balance og det betyder at dit kredsløb flyder bedre og din krop begynder at slappe af under behandlingen. Jeg påvirker kroppen så den begynder at udrense toksiner (affaldstoffer/giftstoffer) som har hobet sig op i kroppen. Når kroppen bruger energi på de indre organer, så kræver den hvile og dæmper fysisk aktivitet. Nogle klienter kan føle sig helt udmattede efter en behandling med zoneterapi.

Hvis du har problemer med at sove, så kan zoneterapi hjælpe dig. I første omgang får du sikkert kun en god lur og måske en nats god søvn, men efter en række behandlinger begynder du at få en bedre søvn på længere sigt også. Søvnen hænger naturligvis sammen med din livsstil og jeg vil derfor anbefale dig at arbejde med regelmæssig motion og kost sammen med behandlingen med zoneterapi.

Filed Under: Lidelser Tagged With: lur, sovepille, søvn, zoneterapi

Tag en ‘morfar’ og bliv sund

januar 18, 2012 by erikback 1 Comment

An old man sleeps © by antrophe

De fleste er sikkert bekendt med begrebet ’at tage en morfar’ der betyder at tage en lur. Det er nok heller ikke uden grund at luren bliver kaldt en morfar, for vi associerer typisk middagsluren med ældre mennesker eller småbørn. Det er ikke noget normale voksne mennesker begiver sig af med! (Medmindre de er ved at få zoneterapi.)

Men det burde de nok gøre, mener i hvert fald Dr. Sara Mednick fra University of California center for psykiatri. Hun har lavet en meget omfattende undersøgelse der dokumenterer at vi faktisk har rigtig godt af en middagslur. Den vil gøre os mere effektive, holde os unge og ved godt helbred. I en forelæsning hun har lagt ud på YouTube præsenterer hun sine forskningsresultater og de er ualmindeligt interessante. Du kan se videoen nederst i denne artikel.

Sara Mednicks forskning viser blandt andet:

1. En middagslur skal vare 30 – 60 minutter afhængig af hvad du skal bruge den til.

2. Indlæringsevnen næsten fordobles efter en lur (værd at tænke på hvis du er studerende!)

3. Fedtforbrændingen ændres og du kan faktisk tabe dig med en god lur.

4. Du laver færre fejl hvis du tager en lur.

5. Luren kan gøre dig både mere kreativ og øger din opfattelsesevne.

6. En lur mindsker stress og gør dig i bedre humør

Der er mange flere fordele ved at tage en lur og det har Sara Mednick skrevet en bog om, som jeg gerne vil anbefale. Hun mener at vi i højere grad kan være med til at bestemme vores liv og skæbne hvis vi tager en lur på rette tid og sted.

Jeg tager selv en lur når jeg har mulighed for det og heldigvis lever jeg i et land hvor det ikke er helt ualmindeligt. Sara Mednick fremhæver nemlig at de nationer der er bedst til at tage en lur er Japan, Tyskland og Danmark. Personligt ville jeg have gættet på de sydeuropæiske lande, men det er faktisk længere nordpå at vi sover mest.

 

Filed Under: Lidelser Tagged With: lur, sovepille, søvn, søvnproblemer, zoneterapi

Biopatiske faser viser hvor rask du er

januar 17, 2012 by erikback Leave a Comment

Toxic drink © by dmuth

Jeg har tidligere nævnt biopatiske faser i min artikel om de redskaber jeg bruger til at diagnosticere. Biopatiske faser bruges primært af… ja, biopater. De er et udtryk for hvilket stadie din lidelse har og hvordan den bedst behandles. Jeg vil kort gennemgå de enkelte faser så du kan få et indtryk af hvad det egentlig går ud på.

1. Regulationsfasen

Dette er fasen hvor kroppen er sund og i god balance. De forstyrrelser der evt. måtte opstå kan kroppen sagtens selv regulere.

2. Dysfunktion

Denne fase har vi alle prøvet før eller siden. Kroppen kan ikke selv regulerer de forstyrrelser den udsættes for og det betyder en øget funktion af hud, lever, tarme og lunger. Til gengæld nedsættes energiforbruget i fx kredsløbet eller i stofskiftet.

Typiske symptomer: Diarré, forstoppelse, hovedpine, følelsesmæssig ubalance, uregelmæssig menstruation, smerter og spændinger.

3. Infektion (el. akut dysbiose)

Ved en akut infektion er kroppen nu så meget ude af balance at den vil prøve at udskille betændelse og affaldsstoffer. Derfor begynder en naturlig udrensning og man kan opleve træthed og mindre appetit. Det bedst man selv kan gøre for at hjælpe processen er at lytte til kroppen, dvs. drikke vand og hvile.

Typiske symptomer: Feber, forkølelse, diarré og øget sved, slim og urin.

4. Kronisk dysbiose

Hvis infektionen bliver værre eller udrensningen undertrykkes med medicin, så kan kroppen ikke længere selv udskille uønskede stoffer og der opstår en kronisk ubalance. Niveauet af endotoksiner stiger og kroppens afgiftningsorganer kan ikke følge med. Immunforsvaret vil konstant fokusere på at bekæmpe betændelsestilstande i kroppen og især tarmfloraen vil være påvirket.

Typiske områder der rammes: mandler, mellemøre, tandrødder, galdegange, tarm, vener, blære, urinveje, kønsorganer og negle.

5. Allergifasen

Der er mange ting man kan være allergisk overfor og allergierne vil jeg ikke beskrive nærmere, men den kroniske dysbiose belaster immunsystemet og kroppen begynder at overreagerer på ting den normalt ikke ville reagere på.

6. Depotdannelse

Når kroppen ikke længere er i stand til selv at udrense giftstoffer så ophobes de og deponeres i væv der ikke er livsvigtigt. Dvs. i muskler, bindevæv, led og sener. I denne fase bliver kroppen forgiftet af flere kilder på samme tid: Exotoksiner (miljøgifte), endotoksiner (bakterier og svampe) og autotoksiner (produceres af kroppen selv).

Denne fase er meget alvorlig og det er her sygdomme som gigt, tyktarmsbetændelse, sclerose og sukkersyge kan opstå. Slapt bindevæv kan føre til kredsløbsproblemer, blodpropper, hæmorider og åreknuder.

På grund af den store koncentration af toksiner kan en lang lang række sygdomme opstå og derfor er der essentielt at få afgiftet kroppen for sygdommene udvikler sig eller forværres.

7. Intracellulær dysbiose

Kort forklaret betyder det at toksinerne er trængt ind i kroppens celler og nedbryder dem. Det er i denne fase at der er risiko for kræftsygdomme. Det er essentielt at du gør noget aktivt for at få det bedre inden du når til denne fase!

De syv biopatiske faser startende fra et til syv kaldes degeneration mens en aktiv indsats for at afgifte og hele kroppen vil vende processen og skabe regeneration.

Nogle af de vigtigste ting du kan gøre uanset hvilken fase du er i, er at arbejde på at skabe bedre betingelser for kroppen gennem søvn, motion og kost. Gør hvad du kan for at rense kroppen, med de behandlingsformer du har til rådighed. Det kunne fx være zoneterapi.

Filed Under: Ressourcer Tagged With: allergi, biopatiske faser, degeneration, dysbiose, toksiner, zoneterapi

Dine muskler samarbejder med organerne

januar 14, 2012 by erikback Leave a Comment

The Warm Shoulder © by Goldring

Når du har ondt i musklerne så er det ikke altid dér problemet er, det kan være at der er ubalance i det tilhørende organ eller et sted langs til tilhørende meridian. Som eksempel har jeg lavet en lille liste over nogle udvalgte muskler, hvilke organer de samarbejder med og hvilke problemer der kan være årsag til muskelsmerten.

Det kan være en god idé at alliere sig med et anatomisk leksikon eller eventuelt slå musklerne op hos InnerBody (eng.) eller Motion Online (dansk).

1. Serratus anterior: Tyktarm – åndedræt.

2. Sternocleidomastoideus: Mave – hovedpine, astma, allergi

3. Pectoralis major: Mave – stress, fordøjelse, allergi

4. Brachioradialis: Mave – søvnløshed

5. Trapezius: Milt – feber og infektioner

6. Psoas: Nyre – smerter i lænd og træthed

7. Deltoideus, pars claviculari: Galdeblære – hovedpine, psyke og hormoner

8. Sartorius: Endokrine kirtler – blodsukker, træthed, blodtryk og insulin

Jeg bruger tit musklernes relationer til organer og meridianer til at afgøre hvor årsagen egentlig befinder sig. Derefter kan jeg nemmere finde ud af hvor jeg skal lægge mit fokus med zoneterapi.

Filed Under: Ressourcer Tagged With: muskeloversigt, muskelrelationer, muskler og organer, zoneterapi

Meridianer og zoneterapi

januar 12, 2012 by erikback Leave a Comment

More Needles © by mscaprikell

I zoneterapien bruger vi også begrebet meridianer. Meridianer er et lidt svævende begreb for vi kan ikke bevise eller måle en meridian, men ligesom de fem elementer er det en praktisk måde at skabe orden i noget meget komplekst.

Hvis jeg trykker eller stikker i et bestemt punkt et sted på kroppen, så vil kroppen reagere og denne reaktion kan faktisk måles ved et svagt elektrisk udsving. Ved denne påvirkning vil andre punkter i nærheden også reagere og igennem de sidste 2.000 år har traditionel kinesisk medicin fået kortlagt hvilke punkter der reagerer hvornår. Det viser sig at punkterne ikke ligger helt tilfældigt og hvis man tegner en streg mellem punkterne så får man det som kinesisk medicin kalder en meridianbane.

Det er ikke muligt at skære kroppen op og trække en meridianbane ud, for den eksisterer ikke som et fysisk begreb. Det er bare en af de bedste måder vi kan forklare og forstå sammenhængen mellem de punkter på kroppen der reagerer ved tryk eller nåle. Der forskes stadig en del i hvordan energistrømmene egentlig bevæger sig, men vi har ikke fundet noget videnskabeligt svar endnu.

Meridianerne kalder kinesisk medicin for energibaner, eller rettere, baner der transporterer vores livsenergi. Ved at påvirke meridianerne skabes en reaktion der genskaber en naturlig balance i kroppen så den kan hele sig selv.

Jeg bruger meridianerne til at finde ud af hvor det egentlige problem egentlig er. En klient kan fx have smerter i skulderen der trækker ud i armen og samtid har klienten måske vejrtrækningsproblemer. Disse symptomer ligger på tyktarmsmeridanen og hænger således sammen. Det kan være at klienten også har hudlidelser og så er jeg sikker på at både lunger og tyktarm er involverede. Disse to organer er partnerorganer og udgør metalelementet. Det betyder at der er stor sandsynlighed for at klienten lider af allergi som skaber en betændelsestilstand der sætter sig i skulderen og ud over armen.

Det er selvfølgelig ikke en stensikker diagnose, så derfor anbefaler jeg altid at klienten får en diagnose fra lægen. Fordelen ved at kunne læse disse sammenhænge er at jeg nu kan behandle klienten for allergi og samtidig lindre symptomerne i armen. Hvis klienten var gået til lægen med ondt i skulderen havde klienten kun fået symptombehandling.

Det er derfor jeg har gode oplevelser med det tværfaglige samarbejde med det etablerede behandlingssystem. Jeg har oplevet læger der har ændret deres diagnoser og behandlingsforløb baseret på de ting jeg kunne se. I alle tilfælde har klienterne fået det bedre og er blevet raske.

Så uanset om vi kan bevise meridianbanerne videnskabeligt, så ser de ud til at have en praktisk funktion der virker, så dem vil jeg fortsætte med at bruge i min behandling med zoneterapi.

Filed Under: Ressourcer Tagged With: diagnose, meridianer, symptomer, zoneterapi

Zoneterapi og diagnose

januar 9, 2012 by erikback Leave a Comment

feet © by aussiegall

Har du også undret dig over hvordan zoneterapeuten kan se og mærke så mange ting under foden? Når jeg behandler med zoneterapi er der rigtig mange ting jeg lægger mærke til på foden, men det er ikke sådan at zoneterapeuten kan stille en helt præcis diagnose. Foden er opdelt i en række zoner der indeholder punkter og områder for kroppens organer, kredsløb, knogler osv.

Hud og underhud forandrer sig hvis der er ubalance i disse zoner eller områder og så kan zoneterapeuten regne ud hvor der er noget galt og hvilken lidelse der muligvis kan være tale om. Hvis du vil have en præcis diagnose er det stadig lægen der er mest kvalificeret. Fx hvis jeg kan mærke ’grus’ under huden i området for tyktarmen, så vil jeg gætte på at klienten har haft lidt fordøjelsesproblemer, men det kan også være andre ting så derfor spørger jeg altid klienten.

Det er ikke altid at det er de involverede organer der er problemet, og så bliver diagnosen straks mere kompleks. Fx ved høfeber er der især tre indikatorer og de er lungerne, tyktarmen og brysthvirvlerne. Disse vil altid være i ubalance ved høfeber. Så tilbage til spørgsmålet om hvordan zoneterapeuten diagnosticerer.

Jeg har tre forskellige måder at indsamle information:

1. Palpering – dvs. jeg mærker forandringer og spændinger i foden

2. Ved at se på foden kan jeg se knogleforandring (fx knyster), deformiteter eller dannelse af hård hud.

3. Jeg spørger altid klienten for at få en idé om hvilke områder af kroppen der er involveret.

Derefter bruger jeg især fem metoder til analyse af den information jeg har fået:

1. Kronobiologi der er læren om kroppens tidscyklus

2. De fem elementer der kommer fra traditionel kinesisk medicin

3. Biopatiske faser der hjælper mig med at fastslå hvor langt en lidelse er i sin udvikling

4. Meridianbaner der er kroppens energikredsløb

5. Muskelrelationer; dvs. kroppens organer projekterer smerte i specifikke muskler

Filed Under: Ressourcer Tagged With: de fem elementer, diagnose, meridianer, muskler, zoneterapi

Stå op klokken 5.00 om morgenen!

januar 8, 2012 by erikback Leave a Comment

Tidligt op

Ja, det lyder måske uhyggeligt, men jeg har i et stykke tid prøvet at finde ud af hvornår det bedste tidspunkt er at stå op om morgenen. For at være sikker på at have gode søvnvaner er det vigtigt at sove og være vågen på de rigtige tidspunkter. Din søvn er nemlig en af grundpillerne bag et godt helbred.

Søvnforstyrrelser kan være årsag til en lang række lidelser som hovedpine, migræne, menstruationsproblemer, rygsmerter, hyppige forkølelser, stress, koncentrationsbesvær og jeg kunne blive ved.

Hvis du har problemer med at sove så er en behandling med zoneterapi altid en sikker sovepille, men du kan jo ikke gå til zoneterapi resten af livet, selvom det kunne være mægtig hyggeligt og en rigtig god forretning for mig. Nej, det er vigtigt at du får skabt en god søvnbalance og det gør du blandt andet ved at stå tidligt op samme tid hver dag.

Der er mange bud på hvornår det er bedst at stå op og jeg har hørt alt fra kl. 4.00 til kl. 8.00. Når jeg, som zoneterapeut, diagnosticerer bruger jeg ofte organuret, som viser hvilke organer der har aktivitet hvornår. Organuret ved jeg ikke hvad hedder på engelsk og jeg har aldrig undersøgt dets oprindelse. Men det har altid fungeret godt for mig at bruge det. Nu har jeg brug for noget der har mere videnskabelig gyldighed og det var mens jeg søgte efter dette at jeg stødte på begrebet ”chronobiology”.

På dansk vil det nok være noget i retning af kronobiologi som er studiet af kroppens cykler. Jeg fandt en bog der hedder “The Scientific American Day in The Life of Your Brain” af Judith Horstman som beskriver hjernens funktion igennem et helt døgn. Det var her jeg fandt en liste der viste kroppens opgaver mellem kl. 4.00 og 7.30.

kl. 4.00

  • Kropstemperatur og åndedræt på sit laveste
  • Adenosinniveau på sit laveste og begynder at stige igen

Kl. 6.00

  • Typisk starter menstruation på dette tidspunkt
  • Insulinniveau på sit laveste
  • Blodtryk og hjerterytme begynder at stige
  • Stresshormonet kortisol øges
  • Produktionen af melatonin mindskes

Kl. 7.30

  • Udskillelse af melatonin stopper

Der er ikke noget entydig svar på hvornår det er bedst at stå op på, men at dømme efter hormonproduktionen er det nok mest hensigtsmæssigt at stå op mellem kl. 5 og 6 om morgenen. Der kan dog være variation fra sommer til vinter pga. vores breddegrader der gør at hormonproduktionen kan være anderledes.

Du kan finde link til omtalte bog i en lignende artikel jeg har skrevet på min engelske blog om vaner.

Filed Under: Ressourcer Tagged With: godt tidspunkt at stå op, kronobiologi, melatonin, sov godt, søvn, zoneterapi

19 måder at styrke dit immunforsvar

januar 7, 2012 by erikback Leave a Comment

Orange & Green © by VinothChandar

1. Få regelmæssig søvn og stå op tidligt samme tid hver dag

2. Dyrk motion hver dag mindst 30 minutter

3. Sørg for at motion også omfatter kredsløbstræning med høj puls

4. Spis morgenmad hver dag

5. Spis olie med omega 3 hver dag til morgen og frokost

6. Tag en multivitaminpille hver dag; Omnimin eller Spektro.

7. Spis varieret kost

8. Spis groft

9. Spis mange grønsager

10. Drik vand

11. Ro i sindet – dvs. undgå stress og bekymringer

12. Spring ud i vinterbadning og du mærker effekten omgående

13. Vær glad og ha’ positive tanker

14. Brug 10 minutter hver morgen og aften på meditation

15. Din partner bliver sikkert også glad for at høre at sex styrker immunforsvaret

16. Behandling med zoneterapi eller massage udrenser affaldsstoffer.

17. Ryd op hvor der er rod, både psykisk og fysisk. Rod skaber uro.

18. Omgås positive mennesker der bidrager til dit velvære

19. Sollys hjælper dig til at danne d-vitamin som styrker immunforsvaret

Jeg ville gerne give dig 20 måder, kan du hjælpe med en eller flere måder at styrke immunforsvaret? Skriv i kommentaren nedenfor 😉

Filed Under: Ressourcer Tagged With: immunforsvar, kost, motion, positive tanker, søvn, styrk immunforsvaret, zoneterapi

  • « Previous Page
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • …
  • 6
  • Next Page »
Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2026 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in