• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Hvad er zoneterapi?

november 13, 2011 by erikback 3 Comments

footprint © by orinoko42

Efter mange år i faget glemmer jeg af og til at der er mange der aldrig har stiftet bekendtskab med zoneterapi. Der er også mange der tror at zoneterapi er noget helt andet end det egentlig er, så jeg har besluttet at skrive en lille artikel der giver et overblik over zoneterapien.

Definition
Zoneterapi er en systematisk massage under fødderne der påvirker kroppens organer der er forbundet med hver sin reflekszone under fødderne. Forbindelsen mellem organ og zone kendes ikke præcist, men menes at gå gennem nerve- og energibaner. Læs mere herom i min artikel om hvordan zoneterapi virker.

Ømhed er uregelmæssighed på en zone betyder at det tilhørende organ ikke er i balance, dvs. det fungerer ikke optimalt. Da kroppen reflekterer sin ubalance på foden er tanken at man må kunne påvirke ubalancen ved at massere det sted ubalancen kommer til udtryk.

Holistisk tankegang
Zoneterapeuten tænker holistisk dvs. i helheder. Det betyder at reflekszonerne afspejler kroppens tilstand og en ubalance skyldes ikke det enkelte organ, men hele det system som organet indgår i. Derfor er behandlingen mere kompleks end bare at behandle det enkelte organ. Zoneterapeuten arbejder med en række systemer som holistisk set kan genoprette balancen i kroppen.

Anvendelse af zoneterapi
Behandlingsforløb med zoneterapi bruges til en bred vifte af lidelser, både akutte og kroniske lidelser. I min klinik har jeg særlig god erfaring med:

  • Psykiske lidelser (depression, angst)
  • Migræne/hovedpine
  • Menstruationssmerter
  • Spændinger i nak og skulder
  • Rygsmerter
  • Idrætsskader (betændelse)
  • Stress
  • Høfeber
  • Graviditet

Der er også rigtig mange der kommer for at forebygge sygdom ved at styrke immunforsvaret og for at løsne op i kroppens muskler og sind.

Effekt af zoneterapi
Der er endnu ikke nogle videnskabelige beviser for zoneterapis effekt, men en undersøgelse af Falck Healthcare viser at mine klienter føler bedring i 94 % af mine behandlinger.

Bivirkninger
De reaktioner jeg typisk oplever ved klienten er træthed, afslappethed, en opblussen af lidelsen, svimmelhed, hovedpine, ændring af urin og afføring. Disse reaktioner er helt naturlige fordi kroppen går i gang med at hele sig selv og udrense affaldsstoffer.

Zoneterapi i praksis
Zoneterapi gives som regel i et forløb med højest en uges mellem hver behandling, men det afhænger af lidelsen. Første behandling vare typisk 75-80 minutter og efterfølgende skal du regne med 45-50 pr. behandling. Første gang vi mødes snakker vi en del og opretter journal for at finde ud af hvilket forløb og behandling der er bedst.

Statistik
Zoneterapi er den mest anvendte alternative behandlingsform i Danmark. Årligt går ca. 6 % i Danmark til zoneterapi og ca. 22 % af voksne danskere har prøvet zoneterapi.

Filed Under: Ressourcer Tagged With: effekt, fodmassage, giv zoneterapi, hvordan virker zoneterapi, systemer, virkning, zoner

RAB: Registreret Alternativ Behandler

november 11, 2011 by erikback 2 Comments

Registreret Alternativ Behandler

Jeg er en RAB zoneterapeut (siden 2007) og det er en garanti for dig som klient. At jeg er registreret som alternativ behandler hos Sundhedsstyrelsen betyder nemlig at staten garanterer for at jeg har gennemført den nødvendige uddannelse for at opnå registreringen. RAB registreringen siger dog intet om hvor god jeg er eller hvor meget erfaring jeg har.

God erfaring

Jeg blev uddannet i 2002 og i skrivende stund har jeg arbejdet næsten fire år med zoneterapi på fuld tid og jeg har givet ca. 3.000 behandlinger. En undersøgelse foretaget af Falck Healthcare viser at 94 % af mine klienter føler at behandlingerne med zoneterapi har hjulpet på deres problemer. Jeg synes egentlig at det er en ganske pæn statistik. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere at du vil få det bedre efter et behandlingsforløb hos mig, men min erfaring er at 94 % af mine klienter føler at zoneterapien hjælper.

Styr på økonomien

For at du kan få dækket dine udgifter til behandling kræver dit forsikringsselskab at jeg er registreret som RAB zoneterapeut. Derudover kræver de at jeg kan skrive og sende en faktura der lever op til regnskabslovens krav. Da jeg også har uddannelse som civiløkonom har jeg et godt kendskab til administrationen af min virksomhed og det giver dig en sikkerhed for at jeg har styr på fakturering, forsikring, prissætning osv. Du kan fx se mit virksomhedsnummer (cvr nr.) nederst på alle siderne. Cvr står for det Centrale VirksomhedsRegister, hvilket betyder at jeg indberetter al min økonomiske aktivitet til SKAT efter gældende regler.

Krav fra Sundhedsstyrelsen

Med min RAB registrering efterlever jeg følgende krav fra Sundhedsstyrelsen:

  • Medlem af registreringsansvarlig brancheforening; jeg er medlem af ZCD – ZoneConnection Danmark.
  • Jeg har mindst 660 undervisningstimer i uddannelsen.
  • Jeg skal efteruddanne mig fagligt og i førstehjælp hvert tredje år. I 2011 tog jeg således en supplerende uddannelse som øreakupunktør.
  • Jeg skal overholde et etisk regelsæt

Dine fordele

  • Du er sikret professionel behandler der arbejder ud fra høj etisk standard og klinisk praksis.
  • Du er sikret den bedst mulige behandling i zoneterapi.
  • Du er sikret klageadgang gennem Etisk Juridisk Råd med mulighed for appel ved danske domstole.
  • Jeg har tavshedspligt.

Filed Under: Ressourcer Tagged With: garanti, professionel zoneterapeut, rab, registreret alternativ behandler, sundhedsstyrelsen, tavshedspligt, zcd, zoneconnection

Er din 2. tå længere end storetåen?

november 5, 2011 by erikback 3 Comments

Er din 2. tå længere end storetåen?

(c) Erik Back 2011

Dette fænomen har jeg oplevet hos mange klienter og selvom det kan virke ganske harmløst, så kan det være årsager til en række problemer. Årsagen til at anden tå er længst er at mellemfodens knogle (metatarsalia 2) er længere end de andre. Derved skubbes tåen længere frem.

Desværre kan denne fremskydning af tåen give en del problemer og tilstanden kaldes Mortons Fod. Hvis du har en længere anden tå kan det være problematisk at gå i lukkede sko fordi de ikke er byggede til denne fodform. Det kan således give smerter i tåen og negleproblemer. Ved normal gang vil foden henholdsvis låse og låse op i knoglerne, men ved en forlænget anden tå vil foden ofte låse og det kan give spændinger i foden og op gennem benet.



Kroppen vil kompensere for denne låsning, der giver en lille indadrotation af benet. Det gør den ved at sænke hoften en anelse og det kan give smerter i knæ, hofte, lænd, skulder og nakke; kan også være årsag til scoliose. Behandlingen består typisk af et indlæg der kompenserer det tryk der kommer på mellemfoden. Du kan også løsne knoglerne ved at massere dem med fx en fodrulle eller bambus.

Zoneterapeuten vil se nærmere på hvilke zoner på foden der bliver påvirket af Mortons fod og det gør bugspytkirtel og nyre. Det betyder at der, på lang sigt, kan opstå forstyrrelser i fordøjelsen, smerter i lænden, mangel på energi, træthed, angst og følsomhed overfor kulde. Derfor vil zoneterapi hjælpe med at genskabe balance i disse organer.

Holistisk bærer nyrerne livsenergien og livsglæden. Glædelige oplevelser med andre mennesker vil virke positivt på nyrerne og skabe balance.

Du kan finde mere viden om foden i artiklen Viden om zoneterapi.

Filed Under: Foden, Lidelser, Ressourcer, Viden Tagged With: angst, mortons fod, platfod, rygsmerter, tå, zoneterapi

Tilskud til zoneterapi

november 4, 2011 by erikback 2 Comments

Få zoneterapi betaltEt behandlingsforløb med zoneterapi tager i gennemsnit 5-8 behandlinger. Nogle forløb er kortere og andre er længere, det kommer helt an på hvilken lidelse du ønsker at få behandlet. Hvis fx du kommer med spændinger i nakken, kan det ofte løsnes på 2-4 behandlinger, men kommer du med en kronisk lidelse kan forløbet sagtens blive 10-12 behandlinger. Lidelser som høfeber eller psykiske lidelser er behandlingsforløbet fordelt over længere perioder med 2-4 uger mellem behandlingerne. Det er fordi der enten er tale om lindring eller om supplement til anden behandling som fx psykolog.

Derfor kan et behandlingsforløb godt blive dyrt og det ville være rart med lidt støtte til behandlingen. Selvom zoneterapi endnu ikke er kommet på den offentlige sygesikring, så er der stadig mange muligheder for hel eller delvis dækning af udgifterne. Jeg vil her liste hvilke muligheder der findes:

Pensionsordninger: De fleste pensionsordninger har en sundhedsforsikring eller – ordning der dækker 8 – 12 behandlinger hos bl.a. zoneterapeut. Hør hos din pensionsleverandør om du kan få støtte.

Betalt af virksomheden: Mange arbejdsgivere hjælper gerne med betaling af zoneterapien, men ofte må medarbejderen selv søge hos virksomheden. Der bevilges typisk 8 behandlinger.

Download en ansøgningsblanket.

Opret en sundhedsordning: Hvis din virksomhed ønsker at oprette en sundhedsordning kan Sulcus hjælpe med at finde den rette ordning. Udgifterne er skattefri og der er derfor penge at spare. Hvis ikke Sulcus kan levere den ordning virksomheden har brug for, så sammensætter vi en ordning af leverendører som opfylder virksomhedens ønsker. Kontakt for konsulentbistand back@sulcus.dk

Sygeforsikringen ‘danmark’: Den private sygeforsikringen ‘danmark’ yder 30 % på zoneterapi dog max 110 kr. på første behandling og 70 kr. på de efterfølgende. Det giver tilskud til ca. 6 behandlinger.

Forsikring: Flere forsikringsselskaber tilbyder sundhedsforsikringer. Spørg dit selskab om de også dækker zoneterapi.

Jeg har lavet en lille liste over selskaber som giver tilskud til zoneterapi. List en er ikke udtømmende, så kontakt dit forsikringsselskab og spørg om de giver tilskud til behandling.

  • Sygeforsikringen ‘danmark’
  • Danica Pension
  • Codan
  • Tryg
  • Topdanmark
  • Skandia
  • Falck Healthcare
  • Pension Danmark
  • Mølholm

Vær opmærksom på at du skal have en diagnose fra lægen for at få dækket behandling.

Filed Under: Ressourcer Tagged With: dækning, forsikring, sundhedsordning, tilskud

  • « Previous Page
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2026 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in