• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

23 PMS symptomer

februar 7, 2012 by erikback 1 Comment

menstrual cramps © by 欠我兩千塊

PMS er en forkortelse for Præmenstruel Syndrom og på Netdoktor fandt jeg ikke mindre end 23 symptomer på PMS og zoneterapi kan dæmpe dem alle.

Fysiske symptomer

1. Brystspænding

2. Smerter i brystkirtlen

3. Hovedpine

4. Væskeophobning

5. Led- og muskelsmerter

6. Tyngdefornemmelse og ømhed i underlivet

7. Vægtøgning

8. Oppustet mave

9. Svimmelhed

10. Øget appetit

11. Smagsændringer

12. Hedeture

Psykiske symptomer

13. Følelsesmæssig ustabilitet

14. Humørsvingninger

15. Irritabilitet

16. Aggressivitet

17. Træthed

18. Depression

19. Rastløshed

20. Søvnbesvær

21. Manglende koncentrationsevne

22. Afmægtighedsfornemmelse

23. Glemsomhed

 

Filed Under: Lidelser Tagged With: aggressiv, cyklus, hovedpine, irritabel, menstruation, pms symptomer, svimmelhed

Smerter i underlivet er ofte et psykisk problem

februar 6, 2012 by erikback Leave a Comment

Belly girl © by Robert McDon.

En hel del kvinder kommer til behandling hos mig for underlivssmerter. Zoneterapien ser ud til at hjælpe rigtig mange til at lindre smerterne. Oprindeligt blev zoneterapien også primært brugt til smertelindring.

Smerter i underlivet kan have mange årsager. På fx Netdoktor kan du læse om smerter der opstår pga. problemer med underlivsorganerne, betændelse, tarme eller urinvejene.

Menstruationen hos yngre kvinder der endnu ikke har født kan også give kraftige smerter pga. af muskelsammentrækninger.

Oftest møder jeg kvinder der har smerter der kommer pga. af psykiske ubalancer. En diagnose for underlivssmerter kan være svær at stille netop fordi psyken har stor indflydelse.

Cyklus styres af hormoner der produceres i hypofysen og ved psykiske ubalancer er det ikke unormalt at der også opstår hormonubalancer og det kan derfor få indflydelse på cyklus. Det er som regel problemer som angst, stress og bekymringer der giver smerterne.

Behandlingen af underlivssmerter der kommer af psykiske årsager kan med fordel behandles tværfagligt hvor klienten også går til psykolog.

Derfor gør det ondt i lænden

Psykiske ubalancer + underlivssmerter = ondt i lænden

Det er en besynderlig formel jeg har sat op, men den slår næsten aldrig fejl. Det er fordi de indre kønsorganer ikke har en sensorisk nerveforsyning og du kan derfor ikke mærke smerte i disse organer. Kroppen signalerer derfor ubalancer ved smerteprojektion.

Det vil sige at smerter i de indre kønsorganer bliver afspejlet et andet sted på kroppen og dét sted er i lænden.

Du kan også læse om underlivssmerter i Den Store Danske Encyklopædi.

 

Filed Under: Lidelser Tagged With: menstruation, ondt i lænden, pms, psykiske, underliv, underlivssmerter

Forstyrrelser i blødning ved menstruation

februar 5, 2012 by erikback Leave a Comment

Balance © by ContentAction

Forstyrrelser i menstruationscyklus er ret almindelig, men i alle tilfælde af forstyrrelser bør du blive undersøgt af lægen, fordi forstyrrelserne i blødningen kan være et symptom på noget alvorligt.

Menstruationen er en cyklus ud af mange, men det er nok den cyklus de fleste lægger mest mærke til. Enhver uregelmæssighed i en cyklus er et tegn på at man er ude af balance.

Der findes fem forskellige uregelmæssigheder ved menstruation:

1. Langvarig eller kraftig menstruation

2. Uregelmæssig menstruation

3. Udeblivende menstruation

4. Hyppig menstruation

5. Sjældne menstruationer

Jeg har mødt alle typer menstruationsforstyrrelser i klinikken og de kan have to årsager og jeg spørger næsten altid ind til menstruationen.

1. Organiske

Forstyrrelser i blødningen der skyldes organiske forandringer skal behandles hos lægen. Der er zoneterapi ikke nok, men zoneterapien kan være et godt supplement for at genoprette balance i kroppen.

De organiske forandringer kan være…

a. Truende abort

b. Graviditet uden for livmoderen

c. Efterladt moderkagevæv efter abort

d. Sygdom i livmoderhalsen

e. Sygdom i livmoderen

2. Hormonelle

De hormonelle årsager til ubalance i menstruationen er dem jeg oftest møder. Når du har fået en diagnose hos lægen, så er zoneterapi en rigtig god idé til at bearbejde ubalancerne.

De hormonelle forstyrrelser kan være…

a. Der mangler styring af cyklus fra hypofysen

b. Unormal østrogenpåvirkning

c. Ønske om eller frygt for graviditet

d. Stress

Filed Under: Lidelser Tagged With: blødning, forstyrrelse, menstruation, uregelmæssig

Sådan kan zoneterapi hjælpe behandling for angst og depression

januar 29, 2012 by erikback Leave a Comment

Anxiety © by Alaina Abplanalp Photography

Ifølge Netdoktor.dk går 200.000 danskere rundt med depression hver dag og 500.000 danskere vil blive ramt af en svær depression i løbet af deres liv. Langt de fleste der rammes er kvinder.

Psykiatrifonden bekræfter disse tal og kan tilføje at 5 % af danskerne hver dag lider af angst. Det svarer til mere end 250.000 danskere! I løbet af livet vil mindst 750.000 danskere blive ramt af en angstlidelse. Ligesom depression er langt de fleste med angst kvinder.

I dag tæller angst og depression som folkesygdomme.

Zoneterapi som supplement til psykolog

Jeg har rigtig god erfaring med behandling af angst og depression med zoneterapi. Jeg har haft flere klienter der er blevet enten medicinfri eller har nedsat deres dosis af medicin. Et par klienter med panikangst har endda kunne melde positivt tilbage at de ikke længere har angstanfald.

Det er ikke zoneterapien alene der giver de gode resultater, det er kombinationen af zoneterapi og anden behandling som psykolog eller psykiatri der hjælper.

Mit bud på succes med zoneterapi mod angst og depression er at zoneterapien får klienten til at slappe af både fysisk og psykisk. Behandlingen giver ro og større overskud. Det gør betingelserne nemmere for behandlingen hos psykologen og i dagligdagen.

Mit mål med zoneterapien er at genoprette en god balance i kroppen og i hverdagen med vejledning i søvn, kost og motion. De klienter der går aktivt ind i processen oplever markant forbedring.

Behandlingsforløb

Et behandlingsforløb med zoneterapi bør foregå sideløbende med behandling hos psykolog, medmindre det er lette tilfælde af angst eller depression. Zoneterapien kan ikke helbrede angst og depression, men den hjælper klienten til at slappe af og få et mere klart syn på sin situation.

Klienten skal regne med en række behandlinger der starter med 5-6 behandlinger med cirka en uges mellemrum. Første behandling er lidt længere og der snakker vi om lidelsen og livsstil.

Efter de indledende behandlinger er klienten kommet i en bedre fysisk balance og skal arbejde videre derhjemme med sin livsstil. Typisk kommer klienten efterfølgende til behandling en gang om måneden lige før et besøg hos psykologen.

Filed Under: Lidelser Tagged With: angst, depression, kvinder, livsstil, zoneterapi

Hyppigste sygdomme der giver sygefravær

januar 22, 2012 by erikback Leave a Comment

31/365 - Stress. © by BLW Photography

I mit tværfaglige samarbejde med Falck Healthcare møder jeg mange forskellige klienter, men det er de samme lidelser der dominerer. Nogle af de hyppigste lidelser jeg støder på er hovedpine, nakkespændinger, ondt i ryggen, betændelsestilstande og stress.

Beskæftigelsesministeriet bekræfter tendensen på deres hjemmeside. Her skrive de at de hyppigste årsager til sygefravær kan opdeles i to kategorier:

1. Muskel- og skeletbesvær

2. Psykiske problemer

Muskel- og skeletsygdommene omfatter dårlig ryg, smerter i nakken og gigtlidelser, mens psykiske problemer omfatter stress, depression og angst.

Jeg har endda rigtig gode resultater med behandling af alle disse lidelser med zoneterapi, men udover zoneterapi er det også vigtigt selv at gøre noget. Derfor vil det være en god idé at se lidt på sin livsstil og generelle indstilling til livet.

Tit har jeg snakket med klienter der har stress, som ville få det bedre hvis de kunne tage en anden indstilling til livet. Fx er det bedre at sige nej til en opgave end at prøve at løse den og så levere et dårligt resultat. Det er er spørgsmål om at acceptere at vi ikke kan klare alt og at det er ok.

Vi mennesker er langt værre til at stresse os selv end andre er, så derfor er det meget ofte os selv vi skal arbejde med for at mindske stress.

Hvad muskel- og skeletbesvær angår så bør du stoppe belastningen af din krop og dyrke motion. Det er et gennemgående træk at de klienter der har det værst, de dyrker heller ikke motion.

Filed Under: Lidelser Tagged With: betændelse. stress, hyppigste lidelser, muskelbesvær, psykiske

Verdens bedste sovepille er zoneterapi

januar 19, 2012 by erikback Leave a Comment

Sovepille © by Wheeler Cowperthwaite

I går opfordrede jeg dig til at tage en lur hvis du kan. Desværre er det ikke alle der kan lægge sig ned og sove midt på dagen, ja faktisk er der mange der har svært ved at sove om natten. Dr. Sara Mednicks forskning viser også at din nattesøvn bliver bedre af at få en middagslur som helst skal ligge mellem kl. 13 og 15 om eftermiddagen.

Jeg har meget ofte klienter i klinikken der falder i søvn under behandlingen og næsten alle fortæller at de føler sig trætte efter behandling. Hvis du er meget anspændt og stresset, så vil du nok have oplevet at dine tanker larmer og hjertet galoperer når du ligger og prøver at falde i søvn. Derfor sover du sikkert først når du er for udmattet til at være vågen.

Zoneterapi får din krop til at finde en naturlig balance og det betyder at dit kredsløb flyder bedre og din krop begynder at slappe af under behandlingen. Jeg påvirker kroppen så den begynder at udrense toksiner (affaldstoffer/giftstoffer) som har hobet sig op i kroppen. Når kroppen bruger energi på de indre organer, så kræver den hvile og dæmper fysisk aktivitet. Nogle klienter kan føle sig helt udmattede efter en behandling med zoneterapi.

Hvis du har problemer med at sove, så kan zoneterapi hjælpe dig. I første omgang får du sikkert kun en god lur og måske en nats god søvn, men efter en række behandlinger begynder du at få en bedre søvn på længere sigt også. Søvnen hænger naturligvis sammen med din livsstil og jeg vil derfor anbefale dig at arbejde med regelmæssig motion og kost sammen med behandlingen med zoneterapi.

Filed Under: Lidelser Tagged With: lur, sovepille, søvn, zoneterapi

Tag en ‘morfar’ og bliv sund

januar 18, 2012 by erikback 1 Comment

An old man sleeps © by antrophe

De fleste er sikkert bekendt med begrebet ’at tage en morfar’ der betyder at tage en lur. Det er nok heller ikke uden grund at luren bliver kaldt en morfar, for vi associerer typisk middagsluren med ældre mennesker eller småbørn. Det er ikke noget normale voksne mennesker begiver sig af med! (Medmindre de er ved at få zoneterapi.)

Men det burde de nok gøre, mener i hvert fald Dr. Sara Mednick fra University of California center for psykiatri. Hun har lavet en meget omfattende undersøgelse der dokumenterer at vi faktisk har rigtig godt af en middagslur. Den vil gøre os mere effektive, holde os unge og ved godt helbred. I en forelæsning hun har lagt ud på YouTube præsenterer hun sine forskningsresultater og de er ualmindeligt interessante. Du kan se videoen nederst i denne artikel.

Sara Mednicks forskning viser blandt andet:

1. En middagslur skal vare 30 – 60 minutter afhængig af hvad du skal bruge den til.

2. Indlæringsevnen næsten fordobles efter en lur (værd at tænke på hvis du er studerende!)

3. Fedtforbrændingen ændres og du kan faktisk tabe dig med en god lur.

4. Du laver færre fejl hvis du tager en lur.

5. Luren kan gøre dig både mere kreativ og øger din opfattelsesevne.

6. En lur mindsker stress og gør dig i bedre humør

Der er mange flere fordele ved at tage en lur og det har Sara Mednick skrevet en bog om, som jeg gerne vil anbefale. Hun mener at vi i højere grad kan være med til at bestemme vores liv og skæbne hvis vi tager en lur på rette tid og sted.

Jeg tager selv en lur når jeg har mulighed for det og heldigvis lever jeg i et land hvor det ikke er helt ualmindeligt. Sara Mednick fremhæver nemlig at de nationer der er bedst til at tage en lur er Japan, Tyskland og Danmark. Personligt ville jeg have gættet på de sydeuropæiske lande, men det er faktisk længere nordpå at vi sover mest.

 

Filed Under: Lidelser Tagged With: lur, sovepille, søvn, søvnproblemer, zoneterapi

Zoneterapi lindrer hovedpine gennem smertefibre

januar 15, 2012 by erikback Leave a Comment

Pins © by Richard

Min erfaring er at zoneterapi næsten altid har en positiv effekt på hovedpine. Jeg kan ikke huske en eneste klient der er kommet i min klinik med hovedpine, som ikke har mærket lindring. Lige bortset fra den opblussen af smerter der kan optræde som reaktion på zoneterapien i op til et døgn efter behandlingen.

Ifølge speciallæge Helge Kasch fra hovedpineklinikken på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital er det egentlig ikke hovedet der gør ondt fordi hjernen slet ikke er i stand til at registrere smerte. Derimod er der en række smertefibre der løber langs hjernens store blodkar og det er dem der registrerer smerten. Det skriver Videnskab.dk.

Der er slet ikke så mange smertefibre på hovedet som der er på fx en finger eller under foden og derfor kan smerten være svær at lokalisere. Vi ved ikke helt præcis hvordan zoneterapi virker, men en teori går på at et tryk under foden bliver registreret og transporteret via smertefibre og det kan være derfor at zoneterapien kan lindre hovedpiner.

Ressourcer

1. Du kan selv massere området mellem dine tæer og spidsen af hver enkelt tå, så rammer du nemlig hovedets nerver og derved kan du selv lindre smerten lidt. Læs også denne artikel om hovedpine.

2. Hvis du vil læse mere om hvorfor man får hovedpine så kan jeg anbefale at læse hele artiklen på Videnskab.dk. [Hvorfor får man hovedpine]

3. Der er både hurtige og langsomme smertefibre og de hurtige kaldes også for A delta-fibre og dem kan du læse mere om på Wikipedia (eng.): [A Delta Fiber]

4. Ingeniøren skrev sidste år en sjov lille artikel om hvor hurtigt man registrerer smerten fra en tegnestift i foden, så nu ved jeg at et tryk med zoneterapi registreres på 20 millisekunder! Du kan læse hele artiklen her [Hvor hurtigt mærker jeg en tegnestift i foden?]

Filed Under: Lidelser Tagged With: a delta fiber, hovedpine, lindre hovedpine, smertefibre

Du bliver ikke forkølet bare fordi andre er det

januar 6, 2012 by erikback Leave a Comment

bliv ikke forkølet © by anna gutermuth

For nogle år siden læste jeg en artikel om en undersøgelse der var lavet med par der kysser dagligt. Når den ene var forkølet var det kun hver tiende der blev smittet. Det vil sige at kun 10 % af forkølede smitter deres partner selvom de kysser ofte og man skulle jo tro at så nær kontakt med smittekilden skulle gøre dig syg, men det gør den ikke.

Derfor behøver du ikke at være bange for at blive syg bare fordi andre er det. Dit immunforsvar sørger for at beskytte dig. Når du bliver smittet alligevel så er det ganske enkelt fordi dit immunforsvar ikke er stærkt nok og derfor er det vigtig at styrke det ved at få en sund varieret kost med den næring og vitaminer som kroppen har brug for. Derudover er det vigtigt at styrke din krop med daglig motion og en god søvnbalance.

For at forebygge er du nødt til at gå i gang lang tid før du er i risiko for at blive smittet og forebyggelsen bør være en del af dine daglige rutiner. Hvis du har et skrantende immunforsvar kan du fx bruge zoneterapi til at få kroppen i balance igen. Med zoneterapien kan jeg udrense betændelse og affaldsstoffer og øge optagelsen af næringsstoffer. Samtidig skal du naturligvis se på din livsstil for at styrke kroppen.

Hvis du allerede er blevet syg kan zoneterapi fremme helingen og lindre sygdomsforløbet. Du kan selv hjælpe til ved at drikke ingefærafkog (opskriften finder du her) og spise hvidløg. Hvidløg skal helst spises rå det lugter frygteligt men hjælper helt fantastisk. Vælger du hvidløg skal du nok indstille dig på ikke at få så meget selskab udover en god bog og et varmt tæppe.

Hvis du gerne vil have zoneterapi for at styrke dit immunforsvar, så kan du bestille en tid ved at klikke på linket øverst i menuen.

Filed Under: Lidelser Tagged With: forkølet, immunforsvar, smitte, zoneterapi

17 nemme veje til en bedre fordøjelse

januar 3, 2012 by erikback Leave a Comment

Pregnant Girl Eating Cake © by o5com

4. Spis råkost til alle måltider.

5. Nedsæt forbrug af sukker.

6. Spis fuldkorn fx som grød om morgenen.

7. Pas på med at overspise, stop når du er mæt.

8. Spis mindre fedt.

9. Sørg for en varieret sund kost.

10. Spis økologiske råvarer, der ofte har meget højere næringsværdi.

11. Brug enkle krydderier – dvs. undgå at overkrydre maden.

12. Minimér indtaget af tilsætningsstoffer og konserveringsmidler.

13. Tyg maden grundigt; fordøjelsen starter allerede i munden.

14. Få motion mindst tre gange om ugen og gerne hver dag.

15. Lav en madplan så du ikke fristes til hurtige og nemmer løsninger.

16. Bring ro i sindet og undgå stress.

17. Zoneterapi sætter gang i fordøjelse og næringsoptag efter 2-3 behandlinger.

Filed Under: Lidelser Tagged With: bedre fordøjelse, blodsukker, fordøjelsesproblemer, forstoppelse, ondt i maven

  • « Previous Page
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • …
  • 8
  • Next Page »
Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2026 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in