• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Vitaminguide: A-vitamin (Retinol)

februar 10, 2012 by erikback Leave a Comment

Gulerodsbolle © Erik Back 2012

Fedtopløselig

Virkning: Holder overhuden og huden sund, beskytter mod infektioner. Virker som antioxidant og styrker immunforsvaret. Beskytter mod forskellige former for tumor. Vigtigt for et godt syn, især et godt nattesyn. Styrker tænder og knoglevækst.

Findes i: Gulerødder, tomater, persille, grønkål, spinat, abrikoser, mælk, smør, æg, lever.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 800 mcg, børn 1-10 år 400 mcg. gravide 200 mcg.

Mangelsymptomer: Sår og candida i munden, nedsat syn, natteblindhed, akne, tør og skællet hud, skæl, hyppige forkølelser og infektion, blærebetændelse, diarré.

Ting der fremmer udnyttelsen: Kræver tilstedeværelse af zink. Det er mere virksomt sammen med vitaminerne C og E. Tages bedst i et multivitamin- præparat og sammen med fedtholdige levnedsmidler.

Ting der hæmmer: Varme, lys, alkohol og tobak.

Overdosering: Kræver et dagligt indtag på mindst 3.000 mcg. Forgiftning sker først ved et dagligt indtag på 7.500 mcg. Ved overdosering er der risiko for fosterskader og lungekræft – særligt hvis man er ryger.

Hmm… Det ser ud til at du skal holde igen hvis du spiser meget isbjørnelever og selv er bosat i et arktisk område. Isbjørne lever i arktiske områder hvor det er almindeligt at have meget store mængder retinol i leveren. Således kan 30-90 gram lever fra en isbjørn være nok til at slå dig ihjel.

Andre kilder

Wikipedia (eng)

Vitamindoktor v. Læge K. Flytlie

Filed Under: Vitaminer Tagged With: a-vitamin, æg, dosering, gulerødder, hud, overdosering, retinol

Vitamin- og mineralguide

februar 9, 2012 by erikback 1 Comment

Multivitaminer © Erik Back 2012

I klinikken snakker jeg ofte kosttilskud med mine klienter og der er stor interesse for vitaminer og mineraler. Det kan være svært at finde ud af hvor du finder vitaminer og hvor stort dit behov egentlig er.

Det er også altid interessant at vide hvilken funktion vitaminerne har, for det kan give dig forståelse for hvor vigtigt et vitamin eller mineral er.

Jeg har besluttet at lave en lille serie som deler i to afsnit; det ene er en vitaminguide og det andet er en mineralguide. Men først får du en lille introduktion:

Vitaminernes inddeling

Vitaminer er organiske stoffer med forskellig opbygning. De inddeles i fedtopløselige og vandopløselige vitaminer.

De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) går over i tarmvæggen med kostens fedt. Et overskud (overdosering) deponeres i kroppen. Dette kan medføre forgiftning. Det gælder især A og D vitaminer. For store mængde A- og D vitaminer kan give fosterskader hos gravide.

De vandopløselige vitaminer (C- og B vitaminer) går fra tarmvæggen og over i blodet. Ved overdosering udskilles overskuddet via nyrerne.

Her finder du vitaminerne

Vitaminerne findes i både animalske og vegetabilske fødevarer. Vitaminerne skal have forskellig behandling for at virke. Nogle vitaminer tåler ikke lys, luft og varme og må derfor opbevares og tilberedes på en bestemt måde.

Sådan virker vitaminer

Vitaminer har betydning for normal vækst, velbefindende, sundhed og modstandskraft over for infektioner. De skal løbende tilføres kroppen i små doser, for at stofskiftet kan forløbe normalt. De tilfører ikke energi, men er vigtige for at vores enzymer kan fungere. Vitaminerne fungerer som coenzymer.

Ved vitaminmangel opstår en række symptomer som natteblindhed, knogledeformitet, koagulationshæmning, forstyrrelse i nervesystemet, ondartet blodmangel, hornhindemathed, skørbug o.m.a. Vitaminmangel opstår typisk på grund af ensidig kost. Det er derfor vigtigt at variere kosten og være kritisk over for forarbejdet og raffineret mad. Det kræver ordentlig tilberedning for at udnytte fødevarernes vitaminer.

Vitaminer kan også bruges til helbredelse af sygdomme. Fx lettere infektioner, forkølelser osv. Vitaminer benyttes også til behandling af kroniske sygdomme, som supplement til den traditionelle behandling.

Filed Under: Mineraler, Vitaminer Tagged With: kosttilskud, mineraler, vitaminer, vitaminguide

Cyklus’ 4 faser og dit humør

februar 8, 2012 by erikback 1 Comment

Rødt © Erik Back 2012

Jeg er mand, så de cyklusser jeg mærker mest til er min søvn eller når jeg skal fodres en gang hver tredje time. Kvinder, derimod, er stærkt påvirket af deres menstruationscyklus og jeg har lavet en oversigt over kvindens cyklus der typisk varer 28 dage, men det kan variere.

Ved at lade dig guide gennem cyklus vil du nok kunne genkende noget af det og det kan også være at du pludselig bedre forstår hvorfor dit humør kan svinge meget.

Cyklus kan opdeles i fire faser.

1. Menstruationsfasen (dag 1-4)

Dag 1

Fysisk: Din menstruation starter og du kan opleve kvalme, hovedpine og smerter fra kramper i underlivet. Hormonerne østrogen og progesteron er lave og din slimhinde bliver udstødt fra livmoderne.

Psykisk: Du føler sikkert at det hele er uretfærdigt og vil helst sidde under et varmt tæppe med en kop te.

Dag 2-4

Fysisk: Her bløder du og måske kraftigt. Du kan opleve at bumserne trives bedre i disse dage og du sveder måske også mere.

Psykisk: Du får lyst til at spise sødt og fedt.

2. Den follikulære fase (dag 5-13)

Dag 5-7

Fysisk: Der sker ikke så meget. Blødningen er slut og de fysiske reaktioner aftager.

Psykisk: Dit humør kommer mere i balance.

Dag 8-10

Fysisk: Du har det godt og hormonbalancen er normal.

Psykisk: Du føler overskud og er generelt glad.

Dag 11-13

Fysisk: Snart løsner et æg sig fra din ene æggestok og dit udflåd bliver mere klart og klistret.

Psykisk: Hormonerne styrer og din sexlyst er høj.

3. Den ovulatoriske fase (dag 14)

Dag 14

Fysisk: Du får ægløsning, som måske også giver smerter i underlivet.

Psykisk: Dit selvværd stiger og du føler dig tiltrækkende og har lyst til at klæde dig forførende.

4. Lutealfasen (dag 15-28)

Dag 15-21

Fysisk: Der sker ikke noget fysisk.

Psykisk: Du er i godt humør.

Dag 21-27

Fysisk: Det er tid til PMS. Læs mere her [23 PMS symptomer]

Psykisk: Dit humør kan svinge meget. Se link ovenfor.

Dag 28

Fysisk: Menstruationen er tæt på og du kan føle dig oppustet og have ømme bryster.

Psykisk: Der er risiko for stor lyst til chokolade og junkfood.

Læs også om cyklus på Mama.dk.

Hvis du læser engelsk er der en rigtig god artikel på Wikipedia der går meget i detaljer.

 

Filed Under: Lidelser Tagged With: ægløsning, cyklus, faser, menstruation dag for dag

23 PMS symptomer

februar 7, 2012 by erikback 1 Comment

menstrual cramps © by 欠我兩千塊

PMS er en forkortelse for Præmenstruel Syndrom og på Netdoktor fandt jeg ikke mindre end 23 symptomer på PMS og zoneterapi kan dæmpe dem alle.

Fysiske symptomer

1. Brystspænding

2. Smerter i brystkirtlen

3. Hovedpine

4. Væskeophobning

5. Led- og muskelsmerter

6. Tyngdefornemmelse og ømhed i underlivet

7. Vægtøgning

8. Oppustet mave

9. Svimmelhed

10. Øget appetit

11. Smagsændringer

12. Hedeture

Psykiske symptomer

13. Følelsesmæssig ustabilitet

14. Humørsvingninger

15. Irritabilitet

16. Aggressivitet

17. Træthed

18. Depression

19. Rastløshed

20. Søvnbesvær

21. Manglende koncentrationsevne

22. Afmægtighedsfornemmelse

23. Glemsomhed

 

Filed Under: Lidelser Tagged With: aggressiv, cyklus, hovedpine, irritabel, menstruation, pms symptomer, svimmelhed

Smerter i underlivet er ofte et psykisk problem

februar 6, 2012 by erikback Leave a Comment

Belly girl © by Robert McDon.

En hel del kvinder kommer til behandling hos mig for underlivssmerter. Zoneterapien ser ud til at hjælpe rigtig mange til at lindre smerterne. Oprindeligt blev zoneterapien også primært brugt til smertelindring.

Smerter i underlivet kan have mange årsager. På fx Netdoktor kan du læse om smerter der opstår pga. problemer med underlivsorganerne, betændelse, tarme eller urinvejene.

Menstruationen hos yngre kvinder der endnu ikke har født kan også give kraftige smerter pga. af muskelsammentrækninger.

Oftest møder jeg kvinder der har smerter der kommer pga. af psykiske ubalancer. En diagnose for underlivssmerter kan være svær at stille netop fordi psyken har stor indflydelse.

Cyklus styres af hormoner der produceres i hypofysen og ved psykiske ubalancer er det ikke unormalt at der også opstår hormonubalancer og det kan derfor få indflydelse på cyklus. Det er som regel problemer som angst, stress og bekymringer der giver smerterne.

Behandlingen af underlivssmerter der kommer af psykiske årsager kan med fordel behandles tværfagligt hvor klienten også går til psykolog.

Derfor gør det ondt i lænden

Psykiske ubalancer + underlivssmerter = ondt i lænden

Det er en besynderlig formel jeg har sat op, men den slår næsten aldrig fejl. Det er fordi de indre kønsorganer ikke har en sensorisk nerveforsyning og du kan derfor ikke mærke smerte i disse organer. Kroppen signalerer derfor ubalancer ved smerteprojektion.

Det vil sige at smerter i de indre kønsorganer bliver afspejlet et andet sted på kroppen og dét sted er i lænden.

Du kan også læse om underlivssmerter i Den Store Danske Encyklopædi.

 

Filed Under: Lidelser Tagged With: menstruation, ondt i lænden, pms, psykiske, underliv, underlivssmerter

Forstyrrelser i blødning ved menstruation

februar 5, 2012 by erikback Leave a Comment

Balance © by ContentAction

Forstyrrelser i menstruationscyklus er ret almindelig, men i alle tilfælde af forstyrrelser bør du blive undersøgt af lægen, fordi forstyrrelserne i blødningen kan være et symptom på noget alvorligt.

Menstruationen er en cyklus ud af mange, men det er nok den cyklus de fleste lægger mest mærke til. Enhver uregelmæssighed i en cyklus er et tegn på at man er ude af balance.

Der findes fem forskellige uregelmæssigheder ved menstruation:

1. Langvarig eller kraftig menstruation

2. Uregelmæssig menstruation

3. Udeblivende menstruation

4. Hyppig menstruation

5. Sjældne menstruationer

Jeg har mødt alle typer menstruationsforstyrrelser i klinikken og de kan have to årsager og jeg spørger næsten altid ind til menstruationen.

1. Organiske

Forstyrrelser i blødningen der skyldes organiske forandringer skal behandles hos lægen. Der er zoneterapi ikke nok, men zoneterapien kan være et godt supplement for at genoprette balance i kroppen.

De organiske forandringer kan være…

a. Truende abort

b. Graviditet uden for livmoderen

c. Efterladt moderkagevæv efter abort

d. Sygdom i livmoderhalsen

e. Sygdom i livmoderen

2. Hormonelle

De hormonelle årsager til ubalance i menstruationen er dem jeg oftest møder. Når du har fået en diagnose hos lægen, så er zoneterapi en rigtig god idé til at bearbejde ubalancerne.

De hormonelle forstyrrelser kan være…

a. Der mangler styring af cyklus fra hypofysen

b. Unormal østrogenpåvirkning

c. Ønske om eller frygt for graviditet

d. Stress

Filed Under: Lidelser Tagged With: blødning, forstyrrelse, menstruation, uregelmæssig

5 Grupper energi der giver balance i blodsukkeret

februar 4, 2012 by erikback Leave a Comment

Steam Locomotive Leaving Porvoo Station © by vestman

En fyrbøder på et gammelt lokomotiv havde til opgave at fodre det grådig lokomotiv med kul og tørv i rette mængder så kedlen med vand kunne lave damp nok til at drive toget. Nogle gange skulle toget ikke køre så stærkt så derfor var det vigtigt kun at skovle den mængde kul i fyret som der var brug for.

Hvis fyret fik for meget brændsel eller en forkert type brændsel, så risikerede fyrbøderen at få ballade med lokomotivføreren fordi der kom for stort tryk på kedlen så den risikerede at eksplodere. Omvendt duede det heller ikke at skovle for lidt kul for så kunne toget ikke holde farten og nå frem til stationen til tiden.

Din krop er et lokomotiv

Din krop er ligesom damplokomotivet der nogle gange skal køre stærk eller langsomt og nogle gange skal det trække flere vogne end andre. Din krop har nogle gang brug for at arbejde meget og andre gange ikke så meget.

Derfor har din krop brug for brændsel der er tilpasset det arbejde den skal udføre. Den skal også have brændsel der tager højde for om der er koldt eller varmt eller om det regner eller sner – ligesom lokomotivet.

Fyret på lokomotivet skal have forskellig brændsel i forskellige mængder og det skal du også. Alle kroppens celler har deres egne organer, også kaldet organeller, og blandt dem finder du mitokondriet der er cellens forbrændingsanlæg. Det omdanner kulhydrater til energi.

Kulhydrater er energi

Kulhydrater er energi og det er dem der opretholder et stabilt og afbalanceret blodsukker. Du får ubalance i blodsukkeret hvis du sammensætter dine kulhydrater forkert. Så kan du fx blive irritabel og træt – ligesom fyrbøderen der fik ballade hvis der ikke var tryk nok på kedlen.

Brændsel der brænder hurtigt danner kortvarig og intens energi. Hvis du kun spiser mad der forbrændes hurtigt, så vil dit blodsukker stige og falde hele tiden. Det er ikke så sundt.

Hvis du kun spiser mad der forbrænder langsomt, så vil kroppen i perioder have for lidt energi og andre for meget. Det er heller ikke så godt.

Det bedste er at kombinere maden så den passer til det du skal lave. Hvis du fx skal dyrke sport så har du brug for at spise langsomme kulhydrater lang tid før du skal træne og op mod træningen har du brug for hurtige kulhydrater.

De 5 grupper kulhydrater

1. Kulhydrater der spurter ind i blodet findes i sukker, frugtsaft, juice og honning.

2. Kulhydrater der løber ind i blodet findes i frugt og mælk.

3. Kulhydrater der går ind i blodet findes i hvidt brød, kartofler og spaghetti.

4. Kulhydrater der kravler ind i blodet findes i rugbrød, groft brød og ris.

5. Kulhydrater der kryber ind i blodet findes i grønsager, bønner, frø og nødder.

Filed Under: Kost Tagged With: balance i blodsukkeret, energi, kulhydrater, stabilt blodsukker

Lev med sund fornuft

februar 3, 2012 by erikback Leave a Comment

“Den eneste måde, man kan bevare sit helbred, er at spise, hvad man ikke vil, drikke hvad man ikke kan lide, og gøre hvad man helst vil være fri for.”


Mark Twain (1835-1910)

Filed Under: Ressourcer Tagged With: sund fornuft

Hvorfor din indstilling til livet er vigtig for dit helbred

februar 2, 2012 by erikback Leave a Comment

Working Together Teamwork Puzzle Concept © by lumaxart

Det er ret almindeligt at jeg møder klienter der lægger sig på briksen og forventer at jeg gør dem raske. De klienter kan ofte få lov til at behandle rigtig mange gange, for jeg kan ikke gøre dem raske, det kan de kun selv gøre.

En behandler, uanset hvilken type behandler, kan kun lindre lidelsen og vejlede klienten. Hvis du, som klient, ikke er indstillet på selv at gøre en indsats, så kan du forberede dig på et langt og kostbart behandlingsforløb.

I min klinik gør jeg det altid klart at helingen er et samarbejde mellem klienten, mig og eventuelt andre behandlere. Den største indsats hviler på klienten.

Nogle af de hyppigste årsager til sygemeldinger er også nogle af de nemmeste lidelser at behandle, hvis du har den rette indstilling. Hvis du fx lider af stress, så hænger det ofte sammen med manglende overblik eller måske har du svært ved at sige nej?

Der kan naturligvis være mange årsager til stress, men de klienter, med stress, jeg oftest møder kan blive raske hvis de er indstillede på at ændre deres adfærd og indstilling til livet.

Jeg ser også tit depression eller angst. To meget forskellige tilstande, som også kan have mange forskellige årsager, men ofte er det nok at arbejde fokuseret på sig selv for at få det bedre.

Angst kan fx lindres og bedres ved at skabe en god balance i både sind og krop ved at få nogle gode og sunde vaner og rutiner.

Depression kan være svær fordi motivationen til at gøre noget er fraværende, men det er meget ofte dit tankemønster du kan arbejde med. Det kan fx være selvopfattelse eller måske kan du prøve at tænke mere positivt?

Det er klart at lidelserne ofte har udviklet sig så meget at du ikke selv kan klare det og det er netop derfor at du kommer til zoneterapeut, psykolog eller noget helt tredje. Du skal bare være indstillet på selv at gøre en indsats. En indsats der nogle gange kræver at dit liv måske skal laves helt om.

Det gælder naturligvis også fysiske skavanker! Jeg har oplevet klienter der gang på gang kommer igen med fx ondt i nakken eller betændelse i armen eller ondt i ryggen. Når jeg spørger klienten om han har lavet noget om i sin livsstil er svaret som regel nej.

Hvis du har ondt i armen, så er du nødt til at lade være med at gøre det der giver dig ondt i armen, eller også må du træne armen så den kan klare belastningen. Hvis du ikke gør dét, så må du finde dig i at det gør ondt.

Motion

Kost

Søvn

Tænk positivt

Filed Under: Virkning Tagged With: ansvar, indstilling, tænk positivt

5 måder at få morgenmad uden stress

februar 1, 2012 by erikback Leave a Comment

Good morning. Up early, eating cheerios, writing. © by jessica mullen

En god morgenmad er vigtig for at opretholde en god balance i kroppen. Mange af mine klienter fortæller at de først får noget at spise når de kommer på arbejde. Det betyder at de først får morgenmad mellem klokken ni og ti.

Morgenmaden bør du spise mellem klokken syv og ni, for det er dét tidspunkt på dagen hvor kroppen bedst tager imod den. Desværre er det tit sådan at morgenen er præget af travlhed, stress og kaos.

Men hvorfor er den det?

Den hyppigste årsag til travlhed om morgenen er den berømte slumreknap på vækkeuret. Lige så snart vækkeuret ringer første gang så får slumreknappen en omgang og du ’vinder’ 10 minutter mere på den anden side. Nogle mennesker gør gerne dette 3-4 gange før de står op.

Jeg har endda mødt mennesker der helt bevidst starter hele dette forløb en halv time tidligere end de egentlig havde tænkt sig at stå op for så kan de slumre længere. Men jeg begriber ikke hvordan det kan være en nydelse at få afbrudt sin søvn hver tiende minut i næsten en time før man står op.

I stedet for at sætte uret til at ringe kl. 6.00 når du skal op kl. 6.30, så vil både du og din krop have bedre af at sætte uret til klokken 6.30 og så rent faktisk stå op klokken 6.30. For nogle kan det virke som tortur, men du vænner dig meget hurtigt til det.

Jeg starter gerne dagen med at sidde lidt og drikke et glas vand når jeg står op. Det giver ro og en god start på dagen. Når du får en god start på dagen så slipper du for stress og kaos.

Der er fem ting du kan gøre for at få tid til morgenmaden:

1. Stå tidligere op og rent faktisk stå ud af sengen når uret ringer

2. Væn kroppen til at stå op på samme tid hver dag – også i weekenden

3. Sid lidt i stilhed og drik et glas vand når du er stået op

4. Planlæg din morgenmad en uge frem og sørg for at variere den

5. Forbered din morgenmad inden du går i seng

Filed Under: Kost Tagged With: morgenmad uden stress, planlæg morgenmad, slumreknap, snooze, tidligt op

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • …
  • 19
  • Next Page »
Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2026 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in