• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Giv selv zoneterapi 11: Høfeber og astma

december 12, 2011 by erikback Leave a Comment

Sneeze? © by REL Waldman

Høfeber er nok en af de lidelser jeg har de bedste resultater med. Jeg kan ikke fjerne høfeberen helt med zoneterapi, men jeg kan lindre symptomerne så meget at høfeberen ikke stjæler alt opmærksomheden i din hverdag. Jeg har haft flere klienter der normalt er invaliderede i høfebersæsonen. De får masser af medicin og må ofte lægge sig syge når høfeberen er værst. Fælles for alle jeg har behandlet er at de enten er trappet kraftigt ned i medicin eller helt er blevet fri for den.

Zoneterapi kan jeg derfor stærkt anbefale når høfebersæsonen starter. For nogle starter den allerede i marts, men for de fleste starter den i maj måned. Jeg vil anbefale dig at starte behandlingen allerede fire uger før du normalt mærker de første symptomer. Så kan vi nemlig nå at opbygge immunforsvaret over fire behandlinger og du skal regne med behandling over hele sæsonen, men det er forskelligt hvor ofte en klient har brug for behandling. Det kommer helt an på hvor hårdt du er ramt.

Meget hyppigt er ryghvirvlerne T8-T12 påvirket ved høfeber, derfor kan du med fordel massere dette område for at supplere behandlingen.

William Fitzgerald bemærkede i 1916 at alle hans patienter med høfeber havde en unormal næse. Man vidste jo ikke nøjagtigt hvad årsagen til høfeber var og derfor anbefalede han at man brugte alle mulige midler til at få en så normal næse som muligt. Uden at være læge, så tvivler jeg nu på at næsens form har den store indflydelse på høfeber. De fleste af mine høfeberklienter har en ganske normal næse.

I dag ved vi stadig ikke helt hvad der er årsagen til allergier, men vi ved at det er slimhinderne det går ud over fordi immunforsvaret reagerer på noget det egentlig ikke burde reagere på. Med zoneterapien bearbejder jeg derfor på betændelsen i slimhinderne samtidig med at jeg styrker immunforsvaret. Du kan selv hjælpe til ved at massere zonerne for T8-T12 og bihulerne der sidder på tæernes yderste led.

Astma er også en allergisk tilstand hvor slimhinderne reagerer. Ved alle typer allergier er både lunger og tyktarm påvirket, så derfor kan der være en fødevare der udløser et anfald. Fx mælk og hvidt mel. Astma kan du lindre ved at klemme svømmehuden mellem 2. og 3. tå; her sidder zonen for medulla oblongata der styrer åndedrættet.

Filed Under: Giv selv zoneterapi Tagged With: astma, astmapunkt, betændelse, bihuler, høfeber, slimhinder

Giv selv zoneterapi 2: Hovedpine del 2

december 2, 2011 by erikback Leave a Comment

Zoner for bihuler

Zoner for bihuler © Erik Back 2011

I første del om hvad du selv kan gøre for hovedpine gennemgik jeg spændingshovedpine og klyngehovedpine. Denne gang vil jeg gennemgå pandehovedpine og migræne.

Pandehovedpine

Hovedpine der sidder i panden skyldes oftest betændelse i bihulerne. Derfor er det primært bihuler og luftveje jeg behandler. Du kan selv massere zonen for bihulerne for at lindre smerten, men det er bedst at få en udrensning sat i gang af zoneterapeuten for få betændelsen ud.

Jeg har gode erfaringer med behandling af betændelsestilstande og det plejer ikke at være nødvendigt med mere end 2-3 behandlinger for bihulebetændelse. Jeg vil anbefale at du arbejder med immunsystemet hvis du ofte lider af forkølelser med bihulebetændelse.

Migræne

Migræne kan være invaliderende og man kender ikke den nøjagtige årsag, men jeg ser oftest migræne hos kvinder enten på grund af uregelmæssig menstruation eller stress, men også andre faktorer har indflydelse.

Der er flere vigtige zoner i tilfælde med migræne, men områder jeg vægter højest er nakke og skuldre, hormonsystemet og fordøjelsen. Der er ikke noget bestemt sted du kan trykke for at giver en sikker lindring, men du kan prøve nogle af de områder jeg har beskrevet her i artiklen. Det bedste du kan gøre er at skabe balance i din hverdag hvor du sørger for at få et godt overblik og sikrer dig søvn og mad på de rigtige tidspunkter. På den måde kan du mindske stress og skabe balance i cyklus.

Andre zoner

William Fitzgerald arbejdede ud fra teorien om at kroppen er opdelt i ti zoner og ved at påvirke disse zoner, kunne han lindre hovedpine. Han foretog en lang række behandlinger hvor han med et vedvarende tryk bag fortænderne og to centimeter op i ganen kunne fjerne en del hovedpiner. Virkede dette ikke, så kunne man få adgang til samme zoner gennem næsen eller over det yderste led på fingrene. Umiddelbart virker det nemmest at behandle sig selv på fingrene. Fitzgerald brugte en elastik til at skabe det nødvendige tryk i to minutter. Elastikken må ikke sidde i længere tid, da den stopper blodomløbet.

Jeg har ikke selv nogen erfaring med Fitzgeralds metode, men den virker interessant og jeg vil meget gerne høre fra dig hvis du prøver den og den virke.

Forskning

Danmark er det land i verden der forsker mest i zoneterapi og pt. er der en stor undersøgelse i gang om zoneterapi og migræne. En tidligere undersøgelse viste at 16 % mærkede markant forbedring og hele 65 % følte lindring.

Der er flere artikler om hovedpine i min artikel Lidelser du selv kan behandle.

Filed Under: Giv selv zoneterapi Tagged With: betændelse, bihuler, cyklus, forskning, migræne, pandehovedpine, zoneterapi

Skinnebensbetændelse og zoneterapi 1

november 18, 2011 by erikback 2 Comments

skinnebensbetændelseFor et par år siden skrev jeg en længere artikel om skinnebensbetændelse. Artiklen har jeg opdelt i en lille serie som du kan læse her på bloggen. Tilstande med betændelse er relativt nemme at behandle med zoneterapi og jeg har god erfaring med skinnebensbetændelse, som normalt er en tilstand hvor mange må give op.

Jeg har behandlet flere professionelle sportsfolk som har haft skinnebensbetændelse. På grund af tilstanden må de enten opgive deres karriere eller invalidere sig selv, men det er ikke nødvendigt at gøre nogen af delene. Jeg er selv ivrig sportsudøver og har stor erfaring med træning og planlægning af træningen så man kan træne mens man bliver behandlet.

Hvad er skinnebensbetændelse?

Af skader forårsaget af overanstrengelse, er skader i skinnebenet den mest almindelige. Dog ses skaden sjældent som en akut skade. Det er typisk en skade der opstår over længere tid og kan ende som en kronisk lidelse. Overanstrengelsesskader opstår som følge af forkert træning, udmattelse af musklerne, platfod, dårligt fodtøj, dårligt træningsunderlag, mangel på pleje af musklerne og selvfølgelig for stor træningsintensitet.

Motion med elementer af løb er blevet meget populært i de sidste par årtier, men desværre har dette medført flere tilfælde af problemer med smerter i underbenet. Et af problemerne er en tilstand hvor musklerne i underbenet bliver for store til muskelskederne (compartmentsyndrom) og det kan medføre følelsesløshed og nedsat funktion af benet. Der er også overanstrengelsesskaderne som man typisk finder blandt joggere samt middel- og langdistanceløbere. Men også grupper som sprint, orienteringsløb, og skiløb er udsatte, ja i det hele taget sportsgrene hvor løb og hop udgør en stor del af træningen. Det viser sig også at det typisk er aldersgruppen 16-29 år er den mest udsatte. Overanstrengelsesskader er bl.a. skinnebensbetændelse og træthedsbrud.

Skinnebensbetændelse hedder mange ting i fagterminologien. Man hører det omtalt som betændelse i knoglehinden på skinnebenet, tibial stress syndrom, periostitis, tibiaperiostit, benhindebetændelse, seneskedebetændelse, tendinitis osv. I daglig tale siger vi bare at vi har ondt i skinnebenet. Grunden til de mange navne er at tilstanden ikke i sig selv er en diagnose, men et symptom, som kan have forskellige årsager. Smerten kan således skyldes musklerne, knoglen eller tilhæftningen af musklerne. Det essentielle er, at denne artikel omhandler en betændelsestilstand i underbenet, som i det efterfølgende bare vil blive kaldt skinnebensbetændelse eller tibial inflammation. På latin betyder tibia skinneben og inflammation betyder betændelse.

Den kroniske skade kan sidde i huden, musklerne, blodårerne, knoglerne og nerverne. Nogle skader kan nemt forveksles med skinnebensbetændelse, heriblandt træthedsbrud på tibia. Det er derfor vigtigt at få stillet den rette diagnose hos lægen, før man selv behandler eller opsøger anden behandling. Men i de fleste tilfælde er der tale om skinnebensbetændelse, da dette er langt den hyppigste skade blandt idrætsudøvere.

I næste artikel vil jeg gå lidt mere i dybden med hvad skinnebensbetændelse er. Der er link til de andre dele af serien nedenfor eller du kan få en detaljeret oversigt i artiklen: Giv selv behandling med zoneterapi.

Læs de andre i serien: Del 1, del 2, del 3, del 4

Filed Under: Behandling, Giv selv zoneterapi, Lidelser Tagged With: betændelse, ondt i benet, overanstrengelse, skinnebensbetændelse, sport, træning, træthedsbrud, zoneterapi

Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in