• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Høfeber gør ondt i ryggen

november 2, 2011 by erikback 3 Comments

No273 13 Oct 2009 Sneeze © by mcfarlandmo

Når høfeberen kommer til foråret, så er den ofte ledsaget af smerter i ryggen. Nogle vil måske tro at smerten skylde overarbejde i haven, men tit er det faktisk høfeberen der har skylden.

Uden at kunne forklare hvorfor, så har jeg erfaring med at folk med høfeber som regel også har ondt i ryggens brysthvirvler nummer 8 – 12. Jeg har arbejdet med tværfaglige behandlinger i samarbejde med kiropraktor og fysioterapeut i flere år og vi har erfaret at de klienter der har høfeber også har de nævnte rygsmerter.

Kiropraktisk behandling har som regel kun lindret smerterne som kommer igen efter et par dage. Men hvis klienten sideløbende har fået behandling med zoneterapi mod høfeber, så har rygsmerterne fortaget sig. Zoneterapi kan ikke fjerne høfeber permanent, men den kan lindre den så meget at høfeberen ikke er en belastning for klienten. Det betyder at klienter, der før måtte tage meget medicin og sygemelde sig i pollensæsonen, nu kan arbejde og kun tage medicin under ekstreme forhold.

Hvis du lider af høfeber kan du også hjælpe dig selv ved at massere zonen for ryggen på foden du kan se hvor brysthvirvlerne sidder her. Masser dem gerne ofte og hver dag. Det er ikke en erstatning for zoneterapi der normalt tager 40-45 minutter, men det er et godt supplement for at lindre ryggen og høfeberen.

Under behandling med zoneterapi kommer terapeuten også omkring zoner som lindrer luftvejende og hæmmer betændelsestilstande. Ved at påvirke hormonsystemet kan zoneterapeuten hjælpe kroppen til selv at danne antihistamin.

Når høfebersæsonen nærmer sig vil det være en god idé at bestille tid hos zoneterapeuten og du skal regne med 8-12 behandlinger over hele sæsonen. Start gerne behandlingen 2-3 uger før din høfeber begynder.

Filed Under: Giv selv zoneterapi, Lidelser Tagged With: behandling, høfeber, hvirvler, kiropraktor, ondt i ryggen, zoneterapi

Giv selv zoneterapi: Rygsmerter

november 1, 2011 by erikback 4 Comments

Ryggens zoner på fodenSelvom zoneterapi kræver en del viden og erfaring, så er der alligevel noget du selv kan gøre for at fremme helingen. Hvis du har problemer med ryggen kan det være en fordel at få mange behandlinger der ligger med få dages mellemrum, men da det ikke altid er muligt, kan du selv massere ryggens zoner på foden.

Ryggen sidder på knoglekanten på indersiden af foden (se tegningen). Ved at massere op langs knoglekanten kan du selv påvirke ryggen til at slappe af og samtidig forbedrer du effekten af dit behandlingsforløb.

Ved storetåen sidder zonen for halshvirvlerne så det er her du skal massere hvis du har ondt i nakke og hoved. Lidt længere ned finder du rygstykket mellem skulderbladene og helt nede ved ankel og hæl findes zonen for lænd og haleben. Du kan massere så ofte du vil for du kan ikke overstimulere zonerne. Heldigvis kan zoneterapi generelt slet ikke få kroppen til at gøre noget den ikke burde gøre selv.

Jeg har dog haft klienter der har fået mere ondt i ryggen efter zoneterapi, men det går hurtigt over igen. Det er helt almindeligt at behandling med zoneterapi giver en opblussen af den lidelse du får behandling for.

Du kan eventuelt kombinere behandlingen med kiropraktik eller fysioterapi. Jeg har god erfaring med tværfaglig behandling og zoneterapeuten vil kunne mærke hvilken behandlingsform der vil være god at vælge sammen med zoneterapi.

Filed Under: Giv selv zoneterapi Tagged With: giv selv zoneterapi, ondt, ryg, rygproblemer, rygsmerter, zoner

Zoneterapi kilder ikke

oktober 31, 2011 by erikback 1 Comment

Zoneterapi kildrer ikke– Jeg er meget kilden under fødderne så zoneterapi er ikke noget for mig. Et argument jeg ofte hører, men det viser sig sjældent at være et problem. Kun ganske få gange har jeg oplevet at klienter føler at zoneterapi kilder og ret ofte er klienter forundrede over at de ikke mærkede nogen kildende fornemmelse.

Jeg tror at forklaringen skal findes i fænomenet ’kilde’. Der er to måder at kilde på, den ene er den du mærker når et insekt kravler på dig og den anden er et stærkere tryk på bestemte steder som fx under armen, foden eller på ribbenene. Forskning viser dog at latter kun fremkaldes hvis man kender den person der kilder. Det betyder at der er noget psykisk involveret i reaktionen latter. Hvis jeg truer en klient med at kilde så vil der nok ikke ske så meget for klienten kender mig ikke ville sikkert trække sig tilbage. Men hvis samme klients kæreste gjorde det samme, så ville det udløse latter selvom der ikke er nogen berøring.

Nogle psykologer mener at vi knytter tættere følelsesmæssige bånd ved at kilde dem vi kan lide. Hvis du bliver kildet af en du ikke kan lide vil du sikkert blive irriteret i stedet for at grine.

Du kan derfor roligt gå til zoneterapi selvom du er kilden under fødderne. Hvis du er meget følsom og har psykiske spændinger er det ikke usædvanligt at du oplever en lidt kildende fornemmelse i starten af første behandling, men det aftager hurtigt for zoneterapien får dig til at slappe af. Det er fordi zoneterapeuten benytter er fast tryk til at masserer foden.

Rigtig mange klienter foretrækker et fast tryk så de kan mærke behandlingen, men der er nogle terapeuter der benytter en mere mild teknik, som for nogle kan føles ubehagelig og kilden. Hvis du føler at zoneterapien kilder og især efter et par behandlinger, så kan det godt være at du skulle overveje at prøve en anden zoneterapeut. Der er nemlig stor forskel på hvordan den enkelte terapeut trykker.

Personligt kan jeg godt lide et fast tryk så man kan mærke at der sker noget. Det bevirker også at du som klient hjælper mig ved at give udtryk for smerte eller ubehag på de enkelte zoner eller punkter. Det giver, efter min mening, en mere effektiv og målrettet behandling.

Filed Under: Virkning Tagged With: hvordan virker zoneterapi, kilde, kilder, psykisk, virkning

Find selv zoner på foden

oktober 30, 2011 by erikback 4 Comments

Det er sjovt selv at finde zoner
rutty /Foter

Opdatering 26. september 2014: Ressourcen på denne side er ikke længere tilgængelig, jeg arbejder på en ny løsning. Jeg har skrevet flere andre artikler der viser fodens zoner, som du kan finde her: Giv selv behandling med zoneterapi.

Det er altid sjovt selv at kunne finde zonerne på foden og jeg har fundet en ganske sjov ressource hvor du kan se hvad der er hvad på foden. Oversigten er ikke fuldkommen, men den kan give dig et godt indtryk af hvad det er der sker når du får zoneterapi.

Zoneterapi virker ved at terapeuten trykker på områder på foden der svarer til kroppens organer og funktioner. Men det er ikke nok bare at trykke på fx maven hvis man har ondt i maven fordi zoneterapien fungerer også ved at arbejde systematisk. Derfor arbejder zoneterapeuten med otte forskellige grundsystemer som fx fordøjelsessystemet eller hormonsystemet.

Når zoneterapeuten behandler zoner og systemer i overensstemmelse med kroppens anatomi og fysiologi, dvs. den måde kroppens funktioner virker på, så kan terapeuten genskabe en balance i kroppen. Derfor kan det også være svært selv at give sig selv zoneterapi uden selv at være zoneterapeut.

Filed Under: Behandling, Zoner på foden Tagged With: systemer, zoner, zoneterapeut, zoneterapi

Psykiske lidelser og zoneterapi

oktober 29, 2011 by erikback 5 Comments

Mari Z. /Foter

Hvis du kæmper med angst, depression eller en anden psykisk lidelse, så er der hjælp at hente i zoneterapi.

Jeg har god erfaring med psykiske lidelser og zoneterapi. Men zoneterapien kan ikke stå alene. Den virker bedst i samarbejde med en psykolog.

Det er den tværfaglige behandling der er effektiv.

En zoneterapeut har psykologisk indsigt, men er ikke psykolog. Derfor kan zoneterapeuten ikke påtage sig psykologens arbejde og ansvar.

Men zoneterapeuten kan hjælpe dig med at løsne op for mentale spændinger. Derfor vil jeg anbefale at bruge zoneterapi til at få et mere effektivt forløb hos psykologen.

Et behandlingsforløb afhænger af hvilken lidelse du har. Det er klart at en mild depression er nemmere at behandle end svære kroniske lidelser. Zoneterapi kan ikke helbrede den psykiske lidelse, men den hjælper klienten til at slappe af og få et mere klart syn på sin situation.

Således har jeg haft rigtig god erfaring med depression, angst og stress.

Lindrer symptomer ved OCD

Min kone har OCD. Det er en invaliderende angstlidelse. I perioder hvor hun har det værst, kan hun ikke slappe af pga. angst.

Ved at give hende zoneterapi har vi kunnet få hende til at slappe af. Dæmpe angsten. Hun får lettere ved at samle tankerne og selv tage kontrollen over situationen.

Det gælder de fleste angstlidelser. Du mister kontrollen og det er angsten der styrer dine handlinger. Zoneterapi kan hjælpe dig med at genvinde kontrol.

Fantastisk mod stress

Stress er en folkesygdom. En almindelig psykisk lidelse. Vi har alle mærket stress i et eller andet omfang. Som regel går det over når vi sætter farten ned og får lidt mere søvn.

Men ikke altid.

Du kan dæmpe stress ved med zoneterapi som en del af din behandling. Når du er stresset kan det være svært at overskue alle de ting du skal tage stilling til i løbet af en dag. Stress kan give mange fysiske sygdomme og angstanfald.

Jeg har selv mærket stress. Den fik mig næsten knækket og det tog mig to år at komme på ret køl igen. Det krævede søvn, kost og ændringer i livsstil. Jeg supplerede med zoneterapi – det gjorde underværker.

Filed Under: Lidelser Tagged With: angst, depression, psykiske lidelser og zoneterapi, stress, zoneterapi

Hvordan virker zoneterapi?

oktober 28, 2011 by erikback 13 Comments

Jeg møder ofte dette spørgsmål. Hvordan virker zoneterapi?

Jeg tror at jeg har forsøgt at forklare det mere end tusind gange. Efter mere end 5.000 behandlinger, må erkende at jeg stadig ikke ved hvordan zoneterapi virker.

Det er vel egentlig heller ikke så vigtigt. Det vigtigste er at den virker.

Zoneterapi er mere en 2.500 år gammel. I den tid har vi fået en del erfaring. Mange fødder er blevet trykket og masseret. Og vi har fundet ud af at vi kan påvirke kroppens balance i positiv retning ved at trykke bestemte steder under foden.

Men hvad der helt præcist sker i kroppen, er der endnu ingen der ved. Der er dog nogle kvalificerede gæt:

Zoneterapi virker gennem nervesystemet

Den mest udbredte teori er, at zoneterapi virker igennem nervesystemet. Ifølge denne teori har kroppens organer nerveforbindelser som vi kan påvirke med tryk under foden.

Når vi påvirker nerven vil den få musklerne til at slappe af. Sindet bliver mere roligt. Pulsen bliver stabil. Det får blodet til at flyde lettere. Blodet flyder lettere og organets funktion bliver optimeret.

Zoneterapi virker via smertefibre

En anden teori er at zoneterapi virker via kroppens smertefibre. Smertefibre er små tynde fibre der sender signaler til hjernen (”Gate Control Theory”, Melzack og Wall 1965).

Når kroppen oplever smerte gennem disse fibre, vil den slappe af og genoprette balancen.

Zoneterapi virker gennem livsenergi

Endnu en teori er at zoneterapien virker gennem en energi vi endnu ikke har kunnet kortlægge i kroppen. Energien kalder vi livsenergi eller vital energi.

Når vi påvirker zonerne på foden, vil det hjælpe med at få energien til at flyde bedre.

Der findes flere teorier, men vi kan ikke give et klart svar på hvordan zoneterapien virker. Jeg har fundet lidt spændende læsning i en artikelserie hos Minnesota University. Her bliver teorien uddybet lidt og der er flere bud på hvordan zoneterapi virker.

Du kan læse artiklen her: How does reflexology work? (åbner i nyt vindue)

Hvad tror du? Hvordan virker zoneterapi? Giv et bud i kommentaren.

Filed Under: Virkning Tagged With: effekt, hvordan virker zoneterapi, nerver, smerte, virkning, zoneterapi

Velkommen til nyt website

oktober 27, 2011 by erikback Leave a Comment

Kære klienter

Dette er starten på et nyt og mere dynamisk website hvor du fremover kan finde information og nyheder om zoneterapi. Websitet fungerer som en blog, men kommer stadig til at indeholde online booking. Websitet opdateres dagligt.

Indtil jeg har fået siden op at køre kan du finde den gamle side her.

Med venlig hilsen, Erik Back

Filed Under: Uncategorized Tagged With: sulcus, zoneterapi

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 17
  • 18
  • 19
Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2026 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in