• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Jern (Fe)

marts 22, 2012 by erikback Leave a Comment

Elsker Chokolade © Erik Back 2012

Hvis du er kvinde og menstruerer, så har du sikker oplevet nogle af mangelsymptomerne på jern. Du har sikkert også mærket en større trang til at spise chokolade eller kød.

Når du mister meget blod som fx under menstruation så har din krop brug for mere jern og den ved instinktivt hvor disse jernkilder er. Der er meget jern i kød og chokolade og derfor får du nogle gange mere trang til dette end ellers.

Mænd mister ikke så meget blod og derfor bør mænd generelt ikke tage ekstra jern… og de burde også nedsætte indtaget af kød.

Virkning: Binder ilten til de røde blodlegemer og er derfor nødvendig for ilttransporten i kroppen.

Findes i: Fuldkornsprodukter, tørrede frugter, nødder, bønner, kød, lever, melasse-gær.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 14 mg, børn 1-10 år 10 mg.

Mangelsymptomer: Træthed, manglende koncentration, bleghed, blodmangel, for lavt blodtryk, svimmelhed, svage negle.

Ting der fremmer udnyttelsen: Vitamin C.

Ting der hæmmer: Kaffe, te, alkohol, forarbejdede levnedsmidler indeholdende fosforfosfater. Bemærk, at hæmoglobinjern (fra dyreblod) giver øget risiko for blodpropper.

Filed Under: Mineraler Tagged With: jern, menstruation, mineraler, svimmelhed

Fosfor (P)

marts 19, 2012 by erikback Leave a Comment

Knogler © Erik Back 2012

Virkning: Nødvendig for knogler og tænder, cellevækst, hjertemusklens sammentrækning og nyrernes funktion; indgår i energiproduktionen.

Findes i: Melasse-gær, mælk, hele korn, nødder, æg, sesamfrø, ost, fisk.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 800 mg, børn 1-10 år 600 mg.

Mangelsymptomer: Svækkelse, appetitmangel, stivhed og ømhed i led, nervøse lidelser.

Ting der fremmer udnyttelsen: Vitamin D.

Ting der hæmmer: For meget jern, for lidt vitamin E, for lidt eller for meget vitamin D og calcium, for meget sukker og protein; vanddrivende midler, alkohol, kaffe, te, cola.

Filed Under: Mineraler Tagged With: fosfor, knogler

Calcium (Ca)

marts 18, 2012 by erikback Leave a Comment

Æg © Erik Back 2012

Virkning: Vigtigste mineral i opbygningen af knogler og tænder, regulerer nerve- og muskelfunktionen, hormonproduktion, hjertevirksomhed, energioplagring i cellerne, blodets koagulation.

Findes i: Mælk, ost, grønne grønsager, sesamfrø, æg, fisk, østerskalpulver, koralpulver, dolomitkalk.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 800 mg, børn 1-10 år 400 mg.

Mangelsymptomer: Muskelkramper, caries i tænderne, irritabilitet, nervøs ængstelse, søvnbesvær, knogleskørhed, engelsk syge, svag knoglevækst hos børn.

Ting der fremmer udnyttelsen: Vitamin D, proteiner, lactose og magnesium.

Ting der hæmmer: Sukker, sodavand, slik, rå korn, klid og grønsager der indeholder syreforbindelser (f.eks. oxalinsyre i rabarber), der kan binde calcium, forarbejdede levnedsmidler med meget fosforfosfat. Det ideelle forhold mellem fosfor og calcium er 1:1.

Filed Under: Mineraler Tagged With: calcium, magnesium, mineraler og vitaminer, mineralguide

Vitamin- og mineralguide

februar 9, 2012 by erikback 1 Comment

Multivitaminer © Erik Back 2012

I klinikken snakker jeg ofte kosttilskud med mine klienter og der er stor interesse for vitaminer og mineraler. Det kan være svært at finde ud af hvor du finder vitaminer og hvor stort dit behov egentlig er.

Det er også altid interessant at vide hvilken funktion vitaminerne har, for det kan give dig forståelse for hvor vigtigt et vitamin eller mineral er.

Jeg har besluttet at lave en lille serie som deler i to afsnit; det ene er en vitaminguide og det andet er en mineralguide. Men først får du en lille introduktion:

Vitaminernes inddeling

Vitaminer er organiske stoffer med forskellig opbygning. De inddeles i fedtopløselige og vandopløselige vitaminer.

De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) går over i tarmvæggen med kostens fedt. Et overskud (overdosering) deponeres i kroppen. Dette kan medføre forgiftning. Det gælder især A og D vitaminer. For store mængde A- og D vitaminer kan give fosterskader hos gravide.

De vandopløselige vitaminer (C- og B vitaminer) går fra tarmvæggen og over i blodet. Ved overdosering udskilles overskuddet via nyrerne.

Her finder du vitaminerne

Vitaminerne findes i både animalske og vegetabilske fødevarer. Vitaminerne skal have forskellig behandling for at virke. Nogle vitaminer tåler ikke lys, luft og varme og må derfor opbevares og tilberedes på en bestemt måde.

Sådan virker vitaminer

Vitaminer har betydning for normal vækst, velbefindende, sundhed og modstandskraft over for infektioner. De skal løbende tilføres kroppen i små doser, for at stofskiftet kan forløbe normalt. De tilfører ikke energi, men er vigtige for at vores enzymer kan fungere. Vitaminerne fungerer som coenzymer.

Ved vitaminmangel opstår en række symptomer som natteblindhed, knogledeformitet, koagulationshæmning, forstyrrelse i nervesystemet, ondartet blodmangel, hornhindemathed, skørbug o.m.a. Vitaminmangel opstår typisk på grund af ensidig kost. Det er derfor vigtigt at variere kosten og være kritisk over for forarbejdet og raffineret mad. Det kræver ordentlig tilberedning for at udnytte fødevarernes vitaminer.

Vitaminer kan også bruges til helbredelse af sygdomme. Fx lettere infektioner, forkølelser osv. Vitaminer benyttes også til behandling af kroniske sygdomme, som supplement til den traditionelle behandling.

Filed Under: Mineraler, Vitaminer Tagged With: kosttilskud, mineraler, vitaminer, vitaminguide

  • « Previous Page
  • 1
  • 2
Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2026 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in