Hvert forår glæder jeg mig over min høfeber, for den giver mig nemlig en undskyldning for et dejligt luksuriøst kosttilskud. Fra starten af maj spiser jeg hver morgen tre vagtelæg og de smager fantastisk.
Vagtelæg dæmper høfeberen og jeg kan mærke tydeligt forskel på min høfeber når jeg spiser mine vagtelæg. Desværre kan vagtelæg være lidt dyre at købe, men de er nemme at anskaffe og kan købes i Føtex for 30 kr. Det giver en stykpris på 1,65 kr.
Jeg foretrække at spise friske æg selvom de kan være svære at pille. Men hvis du ikke har lyst til at koge tre æg hver dag så kan du også købe et kosttilskud lavet af frysetørrede vagtelæg. Det hedder Amizan og laves af Naturdrogeriet.
Vagtelæg hæmmer produktionen af Immunoglobulin E (IgE) som er det stof der kan øge histaminniveauet i blodet og udløse allergi.
Hos Helsenyt kan du læse en mere detaljeret artikel om vagtelæg og høfeber.
Start din behandling med vagtelæg inden høfeberen sætter ind. Læs min artikel [Hvornår begynder din høfeber?] Netop fordi vagtelæg hæmmer produktionen af IgE skal de tages inden der dannes histamin.
Når der er histamin i blodet kan du sænke histaminniveauet op til 40 % med C-vitamin. Læs min artikel [C-vitamin dæmper høfeber].
Behandlingsforslag
Hvis du er plaget af høfeber så vil jeg anbefale følgende:
1. Zoneterapi: Min erfaring er at høfeberen reduceres i 2-4 uger hvis du starter med 4 intensive behandlinger og supplerer med behandlinger hen over sæsonen.
2. C-vitamin: Læs hvordan du kan dosere C-vitamin for høfeber [Sådan bruger du C-vitamin mod høfeber]
3. Vagtelæg: Spis tre æg hver morgen eller tag et tilskud Amizan