Som lommefilosof er der specielt to ting ved zonerne i fordøjelsessystemet jeg tit har undret mig over. Den ene er tolvfingertarmen som skulle have sit navn fordi den er præcis 12 fingre lang. Nu er alles fingre jo ikke samme størrelse så jeg må antage at tolvfingertarmens længde svarer til fingrene på tarmens ejer, ligesom ejerens fod er præcis lige så stor som underarmen, men det er en anden historie.

Dét der undrer mig er at lægen der har blotlagt bughulen, har valgt at måle tolvfingertarmen med ejerens egne fingre i stedet for at bruge en eller anden form for måleinstrument, eller sine egne fingre, der jo er lige ved hånden; og hvilke fingre har lægen brugt? Der skal tolv fingre til og vi har kun ti. Det betyder at der skulle bruges to ekstra fingre, men fx tommelfingeren er ikke lige så bred som lillefingeren.

Endnu mere bizart bliver det når man tænker på at der nødvendigvis må være et sammenligningsgrundlag. Dvs. for at bekræfte at der er en tendens må lægen have gentaget denne øvelse flere gange på forskellige patienter.

Ikke for sarte sjæle!

Du skal ikke læse videre hvis du syntes at dét ovenfor lød ulækkert. Den anden zone jeg har undret mig over er nemlig Olesens punkt, som er blevet opkaldt efter en læge der hedder, tro det eller lad være, – Olesen.

Historierne der fortælles beretter at Olesen skulle have fundet dette psykisk stimulerende punkt ved et rent tilfælde; lidt ligesom at gå på gaden en sommerdag og finde en tyver midt på gaden.

Se, jeg synes at det er dejligt og fantastisk at vi nogle gange bare opdager noget værdifuldt ved et rent tilfælde; jeg synes bare at det er tankevækkende at netop dette punkt sidder 10 cm oppe i endetarmen! Jeg har end ikke fantasi til at forestille mig hvordan Olesen har fundet dette punkt – og så ved et tilfælde.