Ved at undertrykke dine følelser kan du udvikle stress og depression, eller fysiske lidelser som hovedpine, svimmelhed, rygsmerter osv. Har du undertrykt følelser siden du var barn har du måske endda udviklet OCD. Listen over lidelser der kan komme af undertrykte følelser er lang og den vil fylde mere end et almindeligt indlæg her på siden. Det er vigtigt at du accepterer og viser dine følelser og det er vigtigt at du indser dette allerede før du bliver syg.
Når du undertrykker følelser er det fordi du af en eller anden grund ikke ønsker at tage dig af det du føler. Du vil ikke anerkende de følelser der presser sig på og du prøver derfor at skubbe dem væk. Men ved at undertrykke følelserne hober de sig op inden i dig og bliver til psykiske spændinger. Med tiden vil det kræve mere og mere af dig at undertrykke følelserne for til sidst at optage hele din hverdag.
Det vi har fokus på er som regel det vi får. Jeg havde en kørelærer, da jeg tog kørekort, som sagde at jeg skulle se på vejkanten og ikke på de modkørernes lygter, når jeg kører bil om natten. Det skulle jeg fordi jeg automatisk vil trække bilen hen mod det jeg ser på, altså der hvor mit fokus er. Det har jeg husket lige siden, fordi dér hvor du vælger at have fokus er dér hvor du styrer dit liv hen.
Hvis du har fokus på at undertrykke følelser du ikke kan lide, så vil du få flere og flere af disse følelser. Undersøgelser viser at hvis en gruppe af mennesker bliver bedt om ikke at tænke på store grå elefanter, så vil de faktisk ende med at tænke mere på store grå elefanter end alle andre ville gøre.
Sådan får du det bedre
Din vej til et bedre helbred gennem psyken er ved at deltage i aktiviteter der frigør dine følelser, som fx sport, teater, sang eller mødes med venner og dyrke netværk. Det er naturligvis også en god idé at kombinere aktiviteterne med behandling.
Zoneterapi kan hjælpe med at få dig til at slappe af i både krop og sind. Derved mindskes dine stress og angstsymptomer. Dine fysiske spændinger bliver også mindre. Det er en god idé at behandle følelserne i et kombineret forløb med psykolog, zoneterapeut og evt. kropsterapi.
Prøv også at arbejde med selvudvikling, hvor du specielt arbejder med positivt fokus, selvværd og selvtillid. Jeg har skrevet en del om disse emner på min blog om selvudvikling (engelsk) og hvis du klikker på de markerede ord i dette afsnit kommer du automatisk til disse artikler.