Omkring år 600 blev den traditionelle kinesiske medicin opdelt i to fag – medicin og farmakologi. Der blev således uddannet læger og farmaceuter hvor lægerne bland andet udførte akupunktur og massage. Det kunne være interessant at vide hvad massagen omfattede, men det fortæller historien intet om.
I denne periode var udviklingen i kinesisk medicin under stor indflydelse af de øvrige asiatiske lande såvel som Indien og Arabien. Der var stor samhandel mellem disse lande og dermed også stor udveksling af medicinsk viden. Det interessante i denne sammenhæng er at de Europæiske lande endnu ikke havde indledt samhandel med hverken Kina eller de arabiske lande. Derfor er der svært at sige hvordan zoneterapien skulle have fundet sin vej til Europa. Hvis zoneterapien havde sin oprindelse i Egypten, så kunne den have rejst til Kina først og derefter til Europa – eller omvendt. Indtil videre er der dog ingen håndfaste beviser på at den skulle være opstået hverken det ene eller andet sted.
Traditionel kinesisk medicin omfatter ikke zoneterapi og smertelindring med akupunktur opstod først ret sent i historien. Smertelindring er jo netop en af zoneterapiens styrker, så man skulle forvente at zoneterapien ville være nævnt i denne sammenhæng, hvis den havde været kendt i kinesisk medicin.
Af mine undersøgelser kan jeg ikke hverken bekræfte eller afkræfte at zoneterapien skulle komme fra Kina, men der er ikke noget der umiddelbart tyder på det.
I næste artikel i zoneterapiens historie vil jeg springe lidt længere frem i tiden til år 300-700 under Inkariget og Mayaerne.