Ret ofte undskylder mine klienter deres sure tæer allerede inden de lægger sig på briksen, men det er faktisk meget sjældent at jeg oplever klienter med sure tæer. P.t. har jeg givet mere en 3.000 behandlinger og jeg tror at de sure tæer kan tælles på en hånd (… eller fod.)
Hvis en klient lægger sig på briksen til en omgang zoneterapi og det viser sig at fødderne er ubehagelige, så beder jeg klienten vaske fødderne eller også spritter jeg fødderne af.
Sved giver sure tæer
Alle mennesker kan få sure tæer for grunden til at vi får det er at vi sveder. Sveden danner grobund for nogle bakterier der findes naturligt i vores bakterieflora. Svedige fødder opstår på grund af det fodtøj vi går i.
Hvis du vælger sko og strømper af materialer der ikke er åndbare og som sidder tæt, så har du en god opskrift på sure tæer. Du kan fx prøve at gå en eftermiddag i nylonstrømper og gummistøvler, så har du helt sikkert sure tæer.
Det er ikke sveden der lugter for sved er nemlig lugtfri.
Lugten der både elskes og hades
Lugten af sure tæer skyldes en bakterie der hedder brevibacterium. Den er ganske harmløs og er en del af hudens bakterieflora. Dens opgave er at spise døde hudceller og hvis den ikke får ilt i processen, så lugter den.
En anden kilde til sure tæer er 3-methylbutansyre der også er kendt som smørsyre. 3-methylbutansyre er et produkt af bakterien staphylococcus epidermidis som også er en del af hudens naturlige bakterieflora. Bakterien er i sig selv ufarlig, men er resistent overfor antibiotika og kan derfor fungere som smittebære på hospitaler.
Selve produktionen og produktet af sure tæer er derfor helt ufarlig og burde ikke være forbundet med ubehag.
De fleste elsker sure tæer
Tjaa, du er måske ikke klar over det, men de fleste mennesker er faktisk ret vilde med sure tæer. Faktisk er de så vilde med sure tæer at de med stor nydelse indtager produktet af sure tæer i maden.
Både brevibacterium og 3-methylbutansyre bruges nemlig i produktionen af oste og giver osten den karakteristiske lugt. Ironisk nok vil nogle mennesker nyde duften af osten, men væmmes ved samme lugt fra tæerne.
Også myg elsker sure tæer
Det er også interessant at malariamyg foretrækker mennesker med sure tæer og samme myg er specielt glade for limburger ost. Så hvis du vil undgå malaria er det en god idé at lade være med at spise limburger ost og sørge for åndbart fodtøj.
Du kan finde mere viden om foden i min artikel Viden om zoneterapi.
Ann says
Har selv problemer med sure tæer, og har fulgt disse råd http://danmark.shopwithsocks.com/sure-taer.html
Men er der andre ting man kan gøre for at undgå sure tæer? Du må have nogle gode husråd 🙂
erikback says
Hej Ann
Tak for linket til de gode ideer til at undgå sure tæer. Bakterierne på foden har du brug for, så dem kan du ikke fjerne, men du kan undgå sved ved at vælge fodtøj der ‘ånder’ så du ikke sveder så nemt.
Hvis du sveder meget kan det være fordi du bruger fx nylonstrømper som ikke ånder. Du sveder også mere jo bedre kondi du har fordi svedkirtlerne bliver bedre til at afgive varme.
Der er forskel på sure tæer. Der er dem som lugter fordi de ikke er blevet vasket en hel uge (dvs. dårlig hygiejne) og der er dem som virker sure når du tager skoene af efter motion eller en lang arbejdsdag.
Jeg tvivler på at du helt kan undgå en lille smule sure tæer medmindre du går i bare fødder hele dagen 😉