Efter mange år i faget glemmer jeg af og til at der er mange der aldrig har stiftet bekendtskab med zoneterapi. Der er også mange der tror at zoneterapi er noget helt andet end det egentlig er, så jeg har besluttet at skrive en lille artikel der giver et overblik over zoneterapien.
Definition
Zoneterapi er en systematisk massage under fødderne der påvirker kroppens organer der er forbundet med hver sin reflekszone under fødderne. Forbindelsen mellem organ og zone kendes ikke præcist, men menes at gå gennem nerve- og energibaner. Læs mere herom i min artikel om hvordan zoneterapi virker.
Ømhed er uregelmæssighed på en zone betyder at det tilhørende organ ikke er i balance, dvs. det fungerer ikke optimalt. Da kroppen reflekterer sin ubalance på foden er tanken at man må kunne påvirke ubalancen ved at massere det sted ubalancen kommer til udtryk.
Holistisk tankegang
Zoneterapeuten tænker holistisk dvs. i helheder. Det betyder at reflekszonerne afspejler kroppens tilstand og en ubalance skyldes ikke det enkelte organ, men hele det system som organet indgår i. Derfor er behandlingen mere kompleks end bare at behandle det enkelte organ. Zoneterapeuten arbejder med en række systemer som holistisk set kan genoprette balancen i kroppen.
Anvendelse af zoneterapi
Behandlingsforløb med zoneterapi bruges til en bred vifte af lidelser, både akutte og kroniske lidelser. I min klinik har jeg særlig god erfaring med:
- Psykiske lidelser (depression, angst)
- Migræne/hovedpine
- Menstruationssmerter
- Spændinger i nak og skulder
- Rygsmerter
- Idrætsskader (betændelse)
- Stress
- Høfeber
- Graviditet
Der er også rigtig mange der kommer for at forebygge sygdom ved at styrke immunforsvaret og for at løsne op i kroppens muskler og sind.
Effekt af zoneterapi
Der er endnu ikke nogle videnskabelige beviser for zoneterapis effekt, men en undersøgelse af Falck Healthcare viser at mine klienter føler bedring i 94 % af mine behandlinger.
Bivirkninger
De reaktioner jeg typisk oplever ved klienten er træthed, afslappethed, en opblussen af lidelsen, svimmelhed, hovedpine, ændring af urin og afføring. Disse reaktioner er helt naturlige fordi kroppen går i gang med at hele sig selv og udrense affaldsstoffer.
Zoneterapi i praksis
Zoneterapi gives som regel i et forløb med højest en uges mellem hver behandling, men det afhænger af lidelsen. Første behandling vare typisk 75-80 minutter og efterfølgende skal du regne med 45-50 pr. behandling. Første gang vi mødes snakker vi en del og opretter journal for at finde ud af hvilket forløb og behandling der er bedst.
Statistik
Zoneterapi er den mest anvendte alternative behandlingsform i Danmark. Årligt går ca. 6 % i Danmark til zoneterapi og ca. 22 % af voksne danskere har prøvet zoneterapi.
[…] på foden er den mest brugte type zoneterapi i Danmark, men kroppen reflekterer ubalancer over hele kroppen og derfor kan zoneterapi også gives […]