Inden jeg starter en behandling med zoneterapi så lægger jeg altid mærke til ansigtet på klienten, for det kan afsløre nogle meget vigtige ting.
Visuel diagnose er et bredt og spændende emne og hele kroppen kan afsløre forbavsende mange træk ved en person hvis man ved hvordan man skal læse den. I denne artikel vil jeg afsløre 6 spændende ting du kan se i ansigtet.
1. Pande og lever
Leverområdet kan du aflæse i nederst i panden øverst på næsebenet mellem øjnene. Hvis en person har dybe lodrette rynker her, kan det tyde på ubalance i leverens energi. Det betyder at denne person kan have tendens til at have temperament og hidse sig op.
2. Nyre og øjne
Lige under øjnene sidder området for nyrerne og hvis der er ubalance her vil personen have store mørke poser under øjnene. Denne person sover sikkert dårligt og er generelt meget energiforladt.
3. Bumser og kvinder
Ved kvinder der menstruerer kommer der ofte uren hud som er lokaliseret ved siden af øjnene og nedefter. Generelt er uren hud i dette område et tegn på forstyrrelser i hormonbalancen.
4. Næse og kredsløb
Hvis en person har et dårligt kredsløb kommer dette ofte til udtryk på næsen som enten kan være meget bleg og grålig eller måske helt rød over i det violette.
5. Læber og fordøjelse
Læberne kan som regel afsløre ubalancer i det meste af fordøjelseskanalen. Fyldige læber kan fx være et udtryk for kronisk svag fordøjelse.
6. Øjenbryn og psyke
Øjenbrynenes placering kan have betydning for din psyke. Fx kan mennesker med tætsiddende øjenbryn have tendens til at være snæversynede, omvendt kan en person med stor afstand mellem øjenbrynene være meget usikker og ubeslutsom.
Du kan finde mere viden om i artiklen Viden om zoneterapi.
Skriv et svar